Assens 1998

Fremmødet til det velarrangerede sommerstævne i Assens var stærkt præget af det manglende sommervejr.

49 både var tilmeldt, men kun 28 nåede frem, heraf ovenikøbet flere ikke tilmeldte. Vi udgjorde et flot lille felt på den yderste mole. Kapsejladsen måtte afkortes på grund af manglende vind. Stævnet i Assens kunne man kalde kontrasternes stævne, for samtidig blev der afholdt kapsejlads for 49'ere.

Harpunloggen gik til "Viffert" 25m² Dana-båd, Lisbeth og Jørgen Kofoed, båden har været i familiens eje siden den blev bygget 1945-50.

For god bevaring

  • "Nina Swell", Swellbåd, 1956
  • "Annie", Kragejolle, 1891
  • "Josefine", 30m² Spidsgatter, 1939
  • "Rio", Motorbåd, 1948