Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer er en sammenslutning for alle, der interesserer sig for at bevare vor flåde af veteranfartøjer.

I søfarts- og sejlsports nationen Danmark har vi alt for længe været forbløffende ligegyldige over for vor kulturarv, når det drejer sig om at bevare skibe og både. Hele det store område, der handler om egentlige lystfartøjer, var der ikke mange, der havde interesse og forståelse for. Med foreningens stiftelse var det måske sidste chance for at gøre noget ved den manglende interesse.

Heldigvis ser man mange bådejeres kærlige omsorg for det bevaringsværdige ældre materiel. Det er til disse sejlere, DFÆL henvender sig, for at videreføre det aktive bådliv.

Foreningens grundlag

De mange kilometer kystlinie hvor Danmark åbner sig mod havet, er den direkte grund til danskernes maritime traditioner. Først som søfarende med havet som næringsvej, og de sidste 150 år ligeledes med sejlads som et rekreativt formål.

Verden over har danske konstruktører, bådebyggere og sejlere nydt respekt for deres evner. Resultatlister fra sejladser om såvel Olympiske- som verdensmesterskaber er spækket med danske navne og utallige er de danskbyggede både der har været benyttet i disse sejladser. Siden den organiserede sejlsports allerførste år har danske konstruktører været repræsenteret i internationale forbund til udvikling af nye og bedre bådtyper.

Når  vi synger om ”sejlernes tusindtal” er det ingen overdrivelse. På store værfter, på små værfter og af selvbyggere er et meget stort antal både blevet bygget til danske sejlere. De første mange år med træ som det overvejende byggemateriale. Et materiale der i 1960erne blev erstattet af glasfiber.

Konstruktion og sømandskab til trods har træbådene vist sig følsomme overfor tidens gang. I årene efter 2. verdenskrig, blev der eksporteret utallige skønne fartøjer til USA, fordi der var penge at tjene. En lang række både blev endvidere hugget op eller fik lov at gå til. Andre både blev udsat for eksperimenter i sådan en grad, at de ikke mere står til at rede.

Foreningens stiftelse, godt hjulpet af KDY i almindelighed og Bent Aarre i særdeleshed, var en oplagt chance for at gøre noget ved den vigende interesse omkring ældre lystfartøjer. Siden da har det vist sig, at der er behov for både DFÆL og 2 lystfartøjsmuseer. Det bedste er imidlertid, at så mange både som muligt stadig er aktive på vandet, og at den enkelte ejer er motiveret for at holde sin båd i sømandsmæssigt forsvarlig stand, men ud over det er der et stort behov for at samle effekter og oplysninger på museer og i arkiver. I disse år er de sidste sejlere, bådebyggere, sejlmagere og andre aktive fra den sidste tid, mens det massive træ var det foretrukne byggemateriale, er ved at takle af. Hermed mistes væsentlige førstehånds vidnesbyrd om et håndværk, og en kultur der forsvinder.

Der er i samfundet i dag en generel og stigende interesse for det traditionelle og klassiske. Heri ligger en potentiel mulighed at gøre foreningens formål levende. Mange bådejeres og specialklubbers har allerede kastet sin interesse og kærlige omsorg på de bevaringsværdige ældre lystfartøjer. Det er til disse sejlere, DFÆL. henvender sig. Rundt i Danmarks havne ligger der endnu mange fartøjer som er værdige til opmærksomhed. DFÆL er det samlingspunkt, hvor bådejerne kan dele erfaringer med at sejle og bevare bådene. så vi i mange år endnu kan nyde vores traditionsfulde lystfartøjer, der skal fortæller os om sejlsportens barndom og ungdom.