Velkommen til artikelbasen
Her finder du stort set alt, hvad der er godt at vide om klassiske lystbåde
Artikelsamlingen er en række tekster, som er samlet gennem foreningens lange historie. Der er artkler indenfor en lang række emner og i menuen til venstre, kan du komme lidt nærmere det emne, som du interesserer dig for.
Tidligere artikler ligger primært som PDF og er sakset fra DFÆLs medlemsblad.
Artikelbasen er under opbygning, efter at foreningen fik ny hjemmeside i starten af 2021.
Tjærekit
Tjærekittets ulemper er, at det lugter kraftigt af tjære i den første tid samt at tjærens gulbrune farve kan slå igennem lysere maling. Under vandlinien spiller det ingen rolle, men på et hvidt fribord er det måske et problem. Og så bliver det hårdt med årene, som almindeligt kitt. Derfor skal det skiftes med nogle års mellemrum.
Opskrift på tjærekit.
Ingredienser: Lys trætjære og slemmet kridt - også kaldet forgylderkridt.
Tag en passende beholder, f.eks. en plastdåse med låg, og fyld noget slemmet kridt i den.
Prøv f.eks. med 1 dl. Hæld en lille smule trætjære på og rør rundt. Bland mere trætjære i, indtil kittet har en passende konsistens - sammenlign med almindeligt linoliekit til vinduer. Trætjærekittet er lidt mere klistret.
Tjærekittet er klar til brug. Du kan opbevare det under låg i lang tid.
Køb ikke billig mørk tjære. Lys trætjære er ikke helt billig, men du skal jo heller ikke bruge mange liter kit...