Velkommen til artikelbasen
Her finder du stort set alt, hvad der er godt at vide om klassiske lystbåde
Artikelsamlingen er en række tekster, som er samlet gennem foreningens lange historie. Der er artkler indenfor en lang række emner og i menuen til venstre, kan du komme lidt nærmere det emne, som du interesserer dig for.
Tidligere artikler ligger primært som PDF og er sakset fra DFÆLs medlemsblad.
Artikelbasen er under opbygning, efter at foreningen fik ny hjemmeside i starten af 2021.
Jernmønje (i stedet for blymønje)
Jernmønje benyttes derfor til rustbeskyttelse. Dens øvrige egenskaber gør den oplagt at bruge som bundprimer på træbåden. Den kan etablere det vandtætte lag, som man ellers benytter primere til.
Jernmønje bør bruges senest et par uger efter blandingen, fordi pigmentet er meget tungt, og synker til bunds i linolien. Derefter kan det være sin sag at få rørt den op i olien igen. Derfor skal der også røres godt om i blandingen, medens der males. Jernmønjen skal arbejdes godt ind i træet og påføres i meget tynde lag. Dette er vigtigt - er lagene for tykke risikerer man at mønjen rynker.
Opskrift på jernmønje til brug under vandlinien
200 g koldpresset linolie og 800 g inoliefernis (kogt linolie). Det er ikke nødvendigt at bruge tilsat fungicid, da der senere skal males giftig bundmalingen uden på jernmønjen.
Evt. 2-3 % sikkativ.
1 kg Hæmatit pigment.
Blandingsforhold: 1 kg oliebladning til 1 kg pigment.
Bland linoliefernis med sikkativ (pas på, at der ikke allerede er tilsat sikkativ til linolien).
Det er ikke nødvendigt at bruge sikkativ.
Hæld den koldpressede linolie op i din røreskål. Sæt røremaskinen i gang på langsom hastighed, og tilsæt lidt efter lidt pigmentet.
Når pigment og den koldpressede olie har dannet en tyk farvepasta tilsætter du linolifernis med sikkativ.
Lad blandingen stå og køre et stykke tid i røremaskinen, altid på laveste hastighed for ikke at få slået luft ind i malingen.
Hvor kan man købe Hæmatit?
Jeg køber mine pigmenter hos Københavns Farvehandel i Badstuestræde. De fås måske billigere andre steder, men forretningen har ry for at være omhyggelig med at levere ordentlig og rene pigmenter.