Velkommen til artikelbasen

Her finder du stort set alt, hvad der er godt at vide om klassiske lystbåde

Artikelsamlingen er en række tekster, som er samlet gennem foreningens lange historie. Der er artkler indenfor en lang række emner og i menuen til venstre, kan du komme lidt nærmere det emne, som du interesserer dig for.

Tidligere artikler ligger primært som PDF og er sakset fra DFÆLs medlemsblad.

Artikelbasen er under opbygning, efter at foreningen fik ny hjemmeside i starten af 2021.

Linoliemaling til fribordet

Opskriften her er på hvid maling til fribordet. Der kan givetvis bruges andre farvepigmenter end hvid - det ændrer ikke de øvrige ingredienser.

 

Der arbejdes med to malinger:

  • Maling til de første par strygninger (mellemstrygninger).
  • Maling til slutstrygningen (hvis du vil gøre det særlig indviklet...)

Opskrift på maling til mellemstrygninger (kan også bruges til slutstrygningen)

Ingredienser: Zinkoxid, titanoxid, linoliefernis med fungicid, koldpresset linolie med fungicid og tørrelse (sikkativ). Det er nemt at måle forholdet mellem ingredienserne på en køkkenvægt - cirka 200 g linolie, 600 g fernis og 30 g sikkativ til et kilo blandet pigment.

Pigmentet består af ca 30% zinkoxid og ca 70% titanoxid. Pas på med for meget zinkoxid, det gir en meget hård og mere sprød flade. Du kan også bruge den færdige blanding, som har et blandingsforhold på 20/80 zink/titan.

Lidt koldpresset linolie kommes i en røreskål. I olien blandes pigment. Rækkefølgen er vigtig, ellers klumper pigmentet. Er pigmentet klumpet allerede, er det en god ide at køre det igennem en fintmasket sigte et par gange. Brug en ske til at pressen pigmentet gennem sien med.

» Læs også artikel i Klassisk Træbåd nr 95 ...

Brug en elektrisk røremaskine til at blande pigment og den koldpressede olie. Tilsæt mere pigment og evt. lidt olie, lad maskinen køre - slutresultatet bliver en tyk farvepasta.

Maskinen kan godt køre i en times tid, det bliver pastaen bare bedre af.

Bland derefter fernis og sikkativ i.

Du har i alt brugt omkring 8 dl olieblanding til 1 kg pigment.

Opskrift på maling til slutstrygning

Ingredienser: Zinkoxid, titanoxid, linoliefernis med fungicid, evt. standolie, tørrelse (sikkativ).

Du bruger samme pigment som i opskriften for oven.

Forbered pigmentet på samme måde som for oven.

Du skal bruge lidt mindre fernis og til gengæld noget standolie. Fjerne 10% af fernisen og erstat med standolie - i dette eksempel bruger du i alt 540 g fernis og 60 g standolie samt 30 g sikkativ.

Bland pigment og olieblanding på samme måde som for oven.

Du skal i alt blande 8 dl olie til 1 kg pigment.

Du kan sagtens nøjes med kun at bruge den maling, du blandede til de første strygninger.

Den fungerer også fint til slutstrygning. Men standolien gør malingen en lille smule mere sej og stærk i overfladen, og det kan jo være en fordel.