Kendingsbog, 1937

Kendingsbog for Danske Lystfartøjer blev udgivet i 1937 af Albert Larsen fra Ærøskøbing. Registeret indeholder ca 2.500 fartøjer og er det første register af sin art. I samarbejde med Danmarks Museum for Lystsejlads (DMfL) og Svendborg museum, fik DFÆL hele registeret digitaliseret i 2016-17. I 2025 overtog DFÆL og DMfL vedligeholdelsen af registeret. Vi betragter registeret som et historisk register og data vil derfor kun blive rettet, hvis der er tale om egentlig fejl i digitaliseringen.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

55 m2 Skærgårdskrydser

Svenska Seglarförbundet oprettede i foråret 1907 en komité, hHvis opgave det var at danne en national klasse, der skulle komplettere R-Reglen.
Resultatet blev den første Skærgårdskrydserregel, som med små ændringer er den, der stadig gælder.
Klasserne blev inddelt efter sejlareal, de mest almindelige størrelser er 15, 22, 30, 40, 55, 75, 95, 120 og 150 m2..

Mange konstruktører har tegnet til klassen bl.a. Gustaf Estlander, Knud H Reimers, Harry Becker, Arvid Laurin, og Erik Salander

I Danmark slog kasserne ikke rigtig an, men der har været store felter i Tyskland og USA.
I Sverige er der bygget lang over 1000 både til klasserne

Konstruktøren Chr. Enevold Hansen har tegnet to både til klassen, begge eksistere endnu, den ene er solgt til Sverige, den anden er Najaden, der i 2016 er under restaurering i Aabenraa.