Tilmelding til Sommerstævne 2014
Kerteminde sommerstævnet 1985
Vi er inviteret til at ligge på Langelinje, havneanlægget lige op til Kerteminde Sejlklub, hvor vi har adgang til deres klubhus under hele stævnet.
Kerteminde vil byde på de aktiviteter der hører sig til ved et sommerstævne: bedømmelse af bådene, kapsejlads, årsmøde, samvær og samtale.
Det mere lokale er præget af to udflugter: en tur rundt på Hindsholm i bus, og en anden tur til Vikingecentret ved Ladby, hvor arbejdende værksteder bygger en replika af Ladbyskibet.
Endnu et lokalt islæt skal dog nævnes; nemlig det meget store antal af martime foreninger omkring byen, der er med til at løfte de forskellige opgaver: her skal nævnes Kerteminde Sejlklub, Motorbådsklubben Amanda, Foreningen af ombyggede Kuttere FOK, Søredningen DSRS og folkene bag ”Rylen” og naturligvis Kerteminde Kommune og Kerteminde Turistbureau.
Deltagelse i Sommerstævnet kan gøres for en pris af 300 kr. pr båd og 325 kr. pr person. I disse beløb er inkluderet festmiddag lørdag aften samt morgenmad fredag til søndag.