Gå til hoved-indhold

Sommerstævne Skælskør 2017

Stævnet i 2017 arrangeres i samarbejde med Skælskør Amatør-Sejlklub (SAS), som er beliggende i bunden af den smukke Skælskør Fjord på den Syd-vestsjællandske kyst. Tidspunktet er uge 28 fra torsdag d. 13 juli til søndag d. 16. juli. Den kommunale Skælskør Havn ligger på sydsiden af indsejlingen. Hér vil vi komme til at ligge og hér er stævnekontor/festlokale beliggende i Det Røde Pakhus. SAS faciliteter ligger på nordsiden af indsejlingen.

Skælskør 1987

Torsdag starter vi som vanligt med standerhejsning, ”mole-øl” og velkomsttaler. Velkomsten finder sted på SAS´ side af havnen, hvor

signalmasten findes. Torsdag aften tændes grillen ved Det Røde Pakhus så vi fælles kan spise den medbragte mad.

Fredag er der morgenmad i Det Røde Pakhus. Der vil være mulighed for Stumpemarked, og vi opfordrer alle bådejere til at give mulighed for det meget vigtige indslag ”Åben Båd”. Fredag er der tillige bedømmelse af bådenes bevaringsstand, for dem som har meldt til dette. Fredag aften er der hygge med den medbragte mad ved grillen, og vi håber at få arrangeret en munter seance med lokalhistorisk islæt.

Lørdag er der igen fælles morgenmad i Det Røde Pakhus, som oplæg til en dejlig dag med kapsejladser. Vi holder skippermøde i Det Røde Pakhus og får udleveret madpakker.  Kapsejladserne vil finde sted på Agersø Sund mellem Sjælland og Agersø. For dem, som ikke sejler kapsejlads, vil der blive arrangeret en tur i lokalområdet. Om aftenen holder vi fest og spiser middag i Det Røde Pakhus. Her uddeler vi ligeledes vurderingspræmier til de smukkeste fartøjer.  

Også lørdag opfordrer vi til at DFÆL afholder ”Åben båd” for lokale, nysgerrige som får lejlighed til at kigge indenfor i en smuk velholdt båd og ikke mindst at få en snak med ejeren.

Søndag er der igen fælles morgenmad og uddeling af kapsejladspræmier for Danmarksmesterskaberne for træbåde. Ved 11-tiden takker vi af og drager videre. Agersø Havn har tilbudt en gratis overnatning i forbindelse med stævnet, og dette kan man evt benytte sig af på vejen hjem.

Gæster til Sommerstævnet
SAS og DFÆL er i år fælles værter for Klassemesterskabet for Juniorbåde. Bådene forventes at ankomme på trailere, og søsætningen finder sted fra SAS' nye bådkran (max 2,5 ton). Kapsejladserne for Juniorbådene vil også finde sted om lørdagen, men ikke på samme baner som DFÆLs. Juniorbådssejlerne vil deltage i vores fælles arrangementer på lige fod med DFÆL.

Vi har brug for din hjælp

Vi har brug for medlemmernes hjælp til flere aktiviteter. Vi håber at i melder jer frivilligt så vi ikke bliver nødt til selv at udpege. Program for dette vil blive planlagt senere. Pt véd vi dog at vi vil bede om hjælp til følgende:

-         at sætte frem og rydde op ved morgenmaden.

-         at flytte kapsejladsmærker (i SAS´ RIB-både)

-         at dække op til festaften, rydde af og rydde op.

-         at spille for os om aftenen - medbring musikinstrumenter

Overnatning for ikke-sejlende gæster:
Der er flere muligheder i Skælskør og de er alle inden for gå-afstand af havnen:

-         Vandrerhjem

-         Campingplads

-         Hotel

-         Bed & Breakfast

Betaling: 

Du kan vælge at betale ved ankomst eller allerede nu til vores konto Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0003607755. 

HUSK AT NOTERE BÅDNAVN!

Pris: Båd 400,- / pr. deltager

350,- / Børn under 12år gratis

Forhåndsbetaling letter vores administration betydeligt og vi kvitterer derfor med en flaske vin ved indbetalinger foretaget senest d. 27. juni.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Skælskør.

Stævneudvalget.