Gå til hoved-indhold

Sommerstævne 2012

Som tidligere nævnt bliver DFÆLs sommerstævne i år afviklet som en del af Nordisk Kystkulturstævne i fra den 11. til den 14. juli.

Nu med tilmelding!

Snart vil der også være et link til tilmeldte både.

Der er lagt op til en maritim sammenkomst af de store i Ebeltoft uge 28. I havnebassinerne omkring Fregatten Jylland vil en flåde af større og mindre fartøjer være samlet som deltagere i Nordisk Kystkulturstævne.

Træskibs Sammenslutningen, TS, har i år forlagt sine Skibsdage til Ebeltoft. Allerede fra mandag den 9. juli er der en lang række aktiviteter og seminarer omkring sejlads med traditionelle fartøjer. Den officielle åbning bliver onsdag eftermiddag, hvor også DFÆLs del af stævnet går i gang.

Den præcise planlægning af de enkelte dage ligger endnu ikke helt fast, men et par fælles aktiviteter er på plads: dels en eskadresejlads torsdag eftermiddag og en festmiddag fredag aften.

Under stævnet vil DFÆL have egne gøremål. Vi vil blive anvist pladser i Trafikhavnen, umiddelbart ved siden af Fregathavnen. Da stævnet åbner allerede mandag den 9. juli, vil der være plads til DFÆLs medlemmer fra denne dato, så. Torsdag er der måling og vurdering af bådene.

Fredag og lørdag er der kapsejladser, to banesejladser den ene dag og en distancesejlads den næste. Motorbåde og tursejlere får mulighed for at sejle ind i landet og gøre landgang på Øer Maritime Feriecenter. Under festmiddagen fredag uddeles harpunlog, skrue og plaketter og endelig vil vi vanen tro afregne for kapsejladserne og sige tak for i år søndag formiddag.

Stævnet er ikke prissat på nuværende tidspunkt, men det vil være på niveau med tidligere. Tilmelding vil foregå direkte til Nordisk Kystkulturstævne.

 

Vi vil ligeledes følge op på forberedelserne her på siden.