Gå til hoved-indhold

Småt - men godt

Svendborg Classic Regatta blev afviklet i weekenden, og der var god plads på Lunkebugten til de fremmødte kapsejlere

 








Det

hele var lidt i den beskedne afdeling til årets Classic Regatta i Svendborg. 17

- sytten - både var hvad vi nåede op på til de to dages kapsejladser. Vindstyrken holdt

sig også pænt under det jævne ude på Linkebugten og glimrede ofte med sit fravær

inde i selve Svendborg Sund. Ej

heller kunne dette års regatta fremvise fartøjer af den mere spektakulære

slags, der tidligere har præget stævnerne. Alt dette til trods blev det til et

par fine dage, hvor deltagere og officials bare gjorde som de plejede: leverede

en fin regatta.


På dommerbåden havde man især om lørdagen lidt vanskeligheder med den svage

og springende vind, men efter en mindre udsættelse kunne man starte tredje

sejlads. På Sophus Weber-banen indledtes der i en meget svag nordlig vind, som

nåede at springe nogle flere gange inden alle bådene var i mål.


Om

fredagen var der både modvind og modstrøm til distancesejladsen fra kapsejladsområdet

og ind til Svendborg. Her var dommerne måske lidt hurtige til at blæse

sejladsen af, da den i forvejen svage vind kortvarigt blev til slet ingenting,

samtidig med de første sejlere nåede Sundet.


Ved

den samme sejlads den følgende dag havnede alle deltagere i een stor klump ved

Blåby ud for Thurø. Uden de store vanskeligheder kunne man næsten gå fra båd

til båd. Kun to både nåede i mål indenfor tidsfristen.


Fraværet af klassiske træbåde blev dog lidt opvejet af glasfiberklassikeren

Coronet, der var inviteret til Svendborg også. Side ved side lå de ved broen og

vedligeholdt ånden fra 60'erne. Lige ved siden af lå bådene for årets tema:

Steen Kjølhedes Ylva, hvor fem både var mødt frem. De havde deres egne

sejladser om lørdagen.


Lørdagen

var ligeledes dagen hvor det traditionsrige motorbådsløb med ringridning blev

afviklet til stor fornøjelse for deltagere og tilskuere.


Vinder af sejladserne på Sophus Weber-banen blev atter Jesper Worm fra

Svendborg, der for –vist nok – ottende gang sejlede trofæet hjem med sin

Folkebåd fra 1967, Potemkin.


Ӂrets

Båd” er deltagernes hyldest til det fartøj, der under stævnet bør vies speciel

opmærksomhed. De senere år har denne gået til store Meter-både og andre kuttere

på adskillige fod. Men også dette faldt ud i den mere beskedne skala, hvor den

lille nydelige Kosterbåd, Abelone 3 fra Svanemøllen, ejet af Folmer Theilmann, fik

deltagernes fortjente pris.


Svendborg Classic 2015 var en regatta hvor det hele klappede, og

festaftenen i Maritimt Centers Pakhus var lige så fornøjelig som altid.

Carl-Ove Thor mindede lige deltagerne om, at det til næste år er 150-året for

den organiserede sejlsports begyndelse, så det ville jo være godt med et brag

en et stævne i 2016.


Man

må så håbe, at det kan lykkes at tiltrække det antal klassiske sejlbåde, der

sikrer arrangementets videreførelse.


Vi

skal passe godt på Svendborg Classic Regatta. Det er den eneste vi har.


Link til omtale på Minbaad og Bådmagasinet


Foto: Knud Mortensen