Gå til hoved-indhold

Sæt kursen mod Odense

I forbindelse med Odense Sejlklub´s 100 års jubilæum i 2011 danner klubben rammerne om DFÆL´s sommerstævne, som afholdes i dagene 7. - 10. Juli.

Sejlklubben har sat alle sejl og vil gøre alt for, at vi skal få et godt og hyggeligt sommerstævne.

DFÆL håber, at rigtig mange vil møde op og nyde nogle gode dage i Odenses hyggelige havn.

Odense Sejlklub har til huse på Stige Ø, på den nordøstlige side af Odense Kanal.



Torsdag d. 8. juli
Stævnet starter klokken 17 med standerhejsning, moleøl & velkomst. Om aftenen tændes den store grill, så der bliver mulighed for at spise sammen enten på havnen eller i klubhuset. Efterfølgende hyggeligt samvær.

Fredag d. 9. juli
Efter den fælles morgenmad i klubhuset er det tid til bedømmelse og måling af både.
Der vil i løbet af dagen blive tur for børnene og guidet tur til Odense med mulighed for tid på egen hånd.
Om eftermiddagen er der årsmøde og derefter eskadresejlads til Odense.
Ligesom torsdag bliver der mulighed for at spise aftensmad sammen ved fællesgrillen.

Lørdag d. 10. juli
Efter fælles morgenmad i klubhuset er der kapsejlads, og for de, der ikke sejler kapsejlads, er der tursejlads med pålidelighedsløb for motorbådene.
Lørdag aften er der festmiddag i klubhuset med uddeling af Harpunloggen, plaketter mm.

Søndag d. 11. juli
Efter fælles morgenmad og præmieuddeling for kapsejladsen hales DFÆLs stander ned og stævnet afsluttes.