Nyt Klassisk Træbåd på vej
På trods af leveringsproblemer det sidste halve år, fortsætter Klassisk Træbåd ufortrødent med at udkomme. Denne gang rammer bladet din postkasse den 5. marts.
Bladet indeholder som altid, en bred vifte af interessante artikler. Denne gang en beskrivelse af det nye Utzon Dock i Aalborg, en levende beretning om renoveringen af en italiensk Riva Artison, mere om redningen af Maagen fra Mannheim og en dejlig lang artikel om den Internationale 5-meter klasse i Danmark og meget andet.
Som altid skal du henvende dig til vores sekretariat på mailadressen medlem@defaele.dk hvis bladet udebliver.