Medlemsområdet åbner snart på hjemmesiden
I de sidste måneder har bestyrelsen arbejdet intensivt med at gøre det nye medlemsområde klar på defaele.dk. Medlemsoplysninger fra den gamle hjemmeside er blevet overført til den nye og vi har tilrettelagt en række funktioner, som vil gøre det nemt for medlemmerne at vedligeholde kontaktoplysninger, så vi har en smidig og sikker kommunikation i foreningen.
Vi opbevarer medlemmernes postadresse, e-mailadresse og andre vigtige informationer, som gør os i stand til at komme i kontakt, sende Klassisk Træbåd, nyhedsbreve mv. Vi ved med sikkerhed at der er fejl i nogle af informationerne. Nogen er flyttet, andre har fået ny mailadresse eller nyt telefonnummer. Med det nye medlemssystem bliver det nemt at holde informationerne ved lige.
I slutningen af næste uge vil vi udsende yderligere information, som i detaljer beskriver, hvordan man aktiverer sin konto på det nye medlemsområde. Vi har valgt en arbejdsgang, som sikrer højst mulig sikkerhed omkring konto-aktiveringen.
På det nye medlemsområde, er det foreløbigt muligt at:
- Ændre kontaktoplysninger (adresse, mv)
- Ændre kontooplysninger
- Melde sig ud af foreningen (det håber vi naturligvis ikke)
Alle ændringer som foretages, vil blive sendt til medlemssekretariatet, som evaluerer og godkender dem. Det samme gælder naturligvis udmeldelser.
I forbindelse med at vi åbner medlemsområdet, vil det igen være muligt at melde sig ind i foreningen direkte via hjemmesiden.
Næste skridt bliver at koble medlemsområdet sammen med Fartøjsregisteret. Som på den gamle hjemmeside, vil det snart være muligt at ændre og tilføje nye fartøjer til registeret. Når det er på plads, vil vi vende tilbage.