Gå til hoved-indhold

Kuling, kaffe og kage.

Den var gemt godt af vejen, den gode Kuling. På land - derude hvor der er langt mellem husene og endnu længere mellem husnumrene. Det blev til lidt ekstra kørsel før de besøgende kunne parkere ved det maskinhus, hvor renoveringen foregår.

 





 

Den var gemt godt af vejen, den gode Kuling. På land

derude hvor der er langt mellem husene og endnu længere mellem husnumrene. Det

blev til lidt ekstra kørsel før de besøgende kunne parkere ved det maskinhus,

hvor renoveringen foregår.


Men der stod den så: næsten 8 meter fyr på eg. Skroget er

beskyttet med de første lag maling udvendig som indvendig. Noget af dækket er fjernet;

det samme er ruftaget. Rufsider/cockpitkarm står tilbage, men også her skal der

luges ud; spørgsmålet er bare hvor meget?


Sammen med kaffen og den nybagte kage flød de velmente

forslag i en lind strøm gennem hallen.


Netop ”hvor meget” og ”hvordan” var det tilbagevendende

tema hen over eftermiddagen. Det er jo nærliggende at genopbygge med de metoder

mester Knudsen i Jyllinge i sin tid benyttede sig af, da han byggede Kuling.

Plankedæk med lærred og nye rufsider i mahogni eller eg. En smuk og i

håndværksmæssig forstand traditionel løsning på opgaven.


Alternativet kunne være en plade krydsfiner. Tømmeret er

jo også lidt medtaget sine steder, og 16 mm krydsfiner stiver gevaldigt. Det er

jo ikke helt det samme skrog, som det Knudsen lod løbe ud i Roskilde Fjord for

snart 70 år siden.


Kulings ejer, Benny Andersen, fik så rigeligt af input at

sortere i til det fortsatte arbejde. Betragtninger der nok er nogle overvejelser

værd.


Og så er der lige en ekstra dimension: tiden. De fleste

anskaffer sig både med det formål at sejle. Så et eller andet sted, er der jo

et loft for, hvor mange sæsoner man kan stå på land.

I forhold til det sidste var Kulings ejer, Benny

Andersen dog helt afklaret: sommeren 2017. Så skal der sejles.