Sommernummeret af Klassisk Træbåd er på vej til trykkeriet
Læs blandt andet om den Nordiske Krydser Corinna og de mange udfordringer med at holde sejlene intakt. Vi bringer også en artikel om korrosion i kølbolte - en artikel som har været bragt i det seneste nummer af det amerikanske WoodenBoat magazine.
Og museet i Svendborg, Danmarks Museum for Lystsejlads, har åbnet deres foreløbigt sidste udstilling, inden museet flytter til nye lokaliteter. Udstillingen er om de danske sejlsportstraditioner ved de Olympiske Lege og du kan se udstillingen helt frem til 21. oktober.
Og så er der selvfølgelig omtaler af vores eget Sommerstævne i Horsens, Øresund På Langs og Træf Fjordens Træbåde; begivenheder som kalder på godtfolk med træbåd.
Glæd dig!