Helge Møller †
Mange har gennem årene nydt godt af Helges selskab og hjælpsomhed. Helge og fru Anny var et par meget hyggelige og rare mennesker at møde. F. eks. om bord på deres lyseblå "SPRAY", der dannede rammen om familiesejlads, og hvor man følte sig velkommen som gæst.
Bl. a. til Korshavn-træf, hvor Helge gerne gav en historie eller en vise, foredraget på Helges karakteristiske måde som mix af sang og monolog. Det var også dér, arrangørerne havde en nem opgave i 1999 med at vælge Helge som årets modtager af vandretrofæet MITA.
Udover DFÆL, hvor Helge deltog i bestyrelsesarbejde 1997-2001, havde Helge sit sejleliv omkring Svendborg Amatør Sejlklub.
På landsplan fyldte Helge måske ikke så meget - men det gjorde han her på øen. På den gode måde.
Et dejligt menneske at have kendt.