Gå til hoved-indhold

Generalforsamling i DFÆL

Når vinteren er lagt bag os i et omfang, så vi utålmodigt går og venter på for alvor at komme i gang med forårsklargøringen, siger DFÆLs vedtægter, at det er tid til at holde generalforsamling. På dette års generalforsamling var det selvsamme vedtægter, der var i fokus - sammen med andre vigtige emner for træbådsfolket.

 


Normal

0

21








DFÆL holdt sin årlige generalforsamling søndag 11. marts

i  Øresund Sejlklub Frems klubhus i

Svanemøllehavnen. Omtrent 40 af foreningens medlemmer var mødt frem, for at

vende det forløbne år med hinanden og udstikke retningslinier for den kommende

tid.


 En central del af bestyrelsens arbejde i det forløbne år

blev også det tunge punkt på generalforsamlingen, nemlig udarbejdelse og

vedtagelse af nye vedtrægter. Blandt de større ændringer var foreningens

formålsparagraf. Her blev traditioner og kulturarv skrevet ind i forbindelse

med at fremme interessen for ældre lystfartøjer. DFÆLs samarbejde med lignende

organisationer herhjemme og i udlandet blev udvidet, og foreningen pålægger sig

selv at tilskynde til oprettelse af nye initiativer.


Bestyrelsens ønske med en revideret formålsparagraf havde

bl.a. baggrund i et andet dokument med samme navn, der længe har ligget på

hjemmesiden. På trods af navnet, havde det ingen forbindelse med vedtægternes §

2, men havde snarere karakter af et arbejdsprogram. De mange godt intentioner i

dokumentet ønsker bestyrelsen og generalforsamlingen at bevare, dog i en anden

form. Denne "DFÆL Mission" indeholder 9 punkter som alle er en del af

DFÆLs virke, og som bestyrelsen står til ansvar for på den årlige

generalforsamling. Når missionen ikke blev en del af vedtægterne, hænger det

sammen med dynamikken i en forening som vores. Vi må ud fra de eksisterende

muligheder og ressourcer kunne prioriterer i et omfang, som ikke kan skrives

ind i en formålsparagraf. Det skal være muligt for bestyrelsen og de fremtidige

bestyrelser at kunne vælge, hvor fokus skal være. (Se de nye vedtægter og DFÆL

Mission i  den fulde udstrækning andet

sted på hjemmesiden)


Som noget helt nyt er fartøjsregistret indskrevet som en

selvstændig paragraf i vedtægterne. Herved er det slået fast hvilke fartøjer,

der er i foreningens interesse, nemlig "traditionelt bygget fartøjer i

massivt træ konstrueret før 1966" dog med den mulighed at "andre både

kan optages i registret efter ansøgning til bestyrelsen."


Det er ikke længere muligt at have et støttemedlemskab til

foreningen. Med de senere års forhøjelser af portoen, har alene blad og

udsendelsen af dette kostet mere en kontingentet.


Efter en god times debat hvor ændringsforslag og forslag til

ændringsforlag fyldte lokalet, kunne generalforsamlingens dirigent, Stig Ekblom, sætte de nye vedtægter til

afstemning, her kvitterede forsamlingen med enstemmmighed.


 Inden dette store punkt på dagsordenen havde formanden Ove

Juhl været rundt om årets aktiviteter for de ca 350 medlemmer og løftet sløret

for de kommende, herunder primært foreningens arbejdsprogram, "DFÆL

mission"


 Fra salen  kom der

forslag om oprettelse af diverse underudvalg, hvor medlemmer kan søge sammen og

udvikle nyt indenfor fælles interesseområder.


Der var ligeledes en opfordring til i højere grad at

etablere samarbejde med museer og andre institutioner der i forvejen kan noget

med dokumentation. Endelig skal nævnes et forslag om at gøre dele af

hjemmesiden tilgængelig på engelsk


 Regnskabet viste et mindre minus. Der var overvejende to

årsager til dette: et sommerstævne der gav et mindre underskud, samt

udsendelsen af en kalender for 2012. Sommerstævnerne er, målt over en længere

periode, udgiftsneutrale; i 2011 var der så tale om et mindre underskud. Den

gratis kalerender var en eengangsforeteelse, fremover vil den være prissat.


Bladet og udsendelsen af dette er en betydelige omkostning

for foreningen, men der var over en bred kam ros til et blad, der bliver bedre

og bedre for hvert nummer. Under dette punkt kom der igen liv i diskussionen om

at målrette bladet mod en større skare, en opgave en redaktionen er helt

bevidst om.


På bagrund af årets regnskab hævedes kontingentet med 30 kr.


Generalforsamlingen skal vælge formand og 2

bestyrelsesmedlemmer. Uden modkandidater genvalgtes Ove Juhl som formand, og

Anders Rugaard og Marianne Steeensen som bestyrelsesmedemmer.


Som suppleanter genvalgtes Poul Klentz og Ole Toft Jacobsen


 Udenfor dagsorden uddeles "Pullerten" til Jørgen

Heidemann, "Sherzo", Falsled, som har været i mangeårigt

bestyrelsesmedlem og er foreningens måler. "Pullerten" er en

tilkendegivelse af Jørgens store arbejde forforeningen.


Endelig kunne man i foreningens konkurrence "Hvorfor

sejler vi træbåd”, kåre Ole Olsen fra Jægerspris som vinder. Indlægget kommer i

det næste blad, og alle indlæg lægges på hjemmesiden.