Besøg på Walsteds Baadeværft på Thurø

Thorvald er en meget levende fortæller, han har virkelig det værft inde under huden.
Vi fik bl.a. indføring i hvordan man siger nej til en japaner uden at sige nej: man siger ja hvorefter man argumenterer op ad stolper og ned ad vægge om hvorfor man ikke finder ideen god.
Det blev også til en lille rundvisning på værftet hvor vi hørte om de projekter der lige nu er i gang.
Det er altid en fornøjelse at se værftet for der er rent og ryddeligt selv om der er mange projekter i gang. Små arbejdspladser oprettes i forbindelse med hvor der er arbejde i gang så bådebyggerne slipper for at rende op og ned ad trapper og alle vegne er der stilladser og hegn. Mens vi gik rundt for os selv og kiggede på bådene gjaldede pludselig en advarsel fra Thorvald: I må ikke stå så mange tæt sammen på stilladserne, spred jer!
Til slut blev vi budt på en øl i frokoststuen, ikke uden forhindringer idet en spøgefugl havde stripset stolene fast under bordene. Det problem blev dog løst og nakken gik over øl, medbragt mad og kaffe. Det eviggyldige spørgsmål om lak blev selvfølgelig bragt frem når vi nu var på besøg på værftet der nærmest er ensbetydende med sublimt lakarbejde. Desværre blev vi heller ikke denne gang klogere på hvad den bedste lak er for også på Walsteds Baadeværft kæmper de med at finde lakken. Hvis vi gider lakere 3 gange i løbet af sæsonen kan det hele næsten bruges. Men hvor mange af os orker det? Nej vel, så vi håber nogen en dag opfinder lakken som bare holder og holder og holder og…
Vi skulle kun have været der til kl. 13, men uret viste nærmere 14 da de sidste havde forladt værftet.