Åben (folke)båd i Jægerspris - HELT åben !
I den flotteste februarsol kom vi til – fra nær og fjern - til det velrenommerede bådebyggeri ved en blå, blå fjord med rester af vinterens is langs bredderne ved Skovnæs.
Nybygning af klassiske træbåde er ingen hverdagsoplevelse, men her fik vi et kig på Brandt-Møllers seneste træfolkebåd, der nu står klædt op i de flotteste planker af spejlskåren, knastfri canadisk douglas i fulde længder.
Klædningsplankerne er samlet med epoxylim, så de danner en stærk, stiv og vandtæt skal. Endda i første omgang uden svøb, så skrogets inderside var lakeret inden de blev sat i.
God oplevelse – værd at køre langt efter !
Tak fra os herovre fra ”Øhavet”, Signe og Jørgen Heidemann (”Scherzo” af Faldsled)