Øhavet på tværs åbner for tilmelding
Øhavet på tværs er en sejlads for alle fartøjer bygget i træ og/eller udstyret med smakke- eller gaffelrig.
Vi hylder den sejlende kulturarv i bred forstand, og derfor skelnes der ikke mellem fartøjer til bygget til erhverv eller fornøjelse.
Initiativet et er samarbejde mellem Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (DFÆL) og Danmarks Museum for Lystsejlads (DMfL) I forbindelse med Øhavet på tværs afholder DFÆL sit årlige sommerstævne. Disse aktiviteter er noteret i programmet.
Øhavet på tværs er ikke er færdigt koncept. Der er et minimum af fælles aktiviteter i det håb, at deltagerne selv vil tegne sig for indslag, der kan berige samværet.
Vi mødes i Faaborg torsdag den 3. juli. Fredag sejler vi til Ærøskøbing, for at ende i Svendborg lørdag, hvor vi slutter af med en fest på SIMAC.
Den sejlende kulturarv passer ikke sig selv, så lad os bruge den et par dage sammen, hvor vi i fællesskab glæder os, at den flyder endnu.
Tilmelding, information og stævneprogram fremgår af siden nedenfor - Tilmeldingsfristen er 20. juni, men meget gerne før!
Læs mere her: https://defaele.dk/oehavet-paa-tvaers-2025 ...