www.skibsbevaringsfonden.dk

Som virkemiddel i dette arbejde vil Skibsbevaringsfonden anvende de forvaltningsredskaber, nemlig T-mærkning og K-mærkning, som allerede bliver anvendt ved vurdering af erhvervsfartøjers bevaringskvaliteter. Ordningen bliver introduceret fra 1. april i år.

Nu er det ikke sådan, at bare man har en ældre lystbåd, kan man sende en ansøgning ind til Skibsbevaringsfonden, som så uden videre udsteder en erklæring om bevaringsværdighed. Der vil stilles ligeså skrappe krav til bådens autentiske tilstand, som Skibsbevaringsfonden allerede stiller til erhvervsfartøjer. Bådens udviklingshistorie skal være veldokumenteret og beskrevet i tekst og fotos inden bådejeren sender en eventuel ansøgning af sted til vurdering. Det er derfor kun de både, Fonden efter en grundig bedømmelse vurderer som kulturhistorisk interessante eller værdifulde, der vil opnå bevaringsstatus.

For at Skibsbevaringsfonden skal vurdere en lystbåds mulighed for å opnå status som bevaringsværdigt fartøj, skal følgende kriterier almindeligvis være opfyldt:

• Båden skal være typisk eller betydningsfuld for dansk lystsejlads, eller
• være en dansk udgave/fortolkning af en internationalt anerkendt bådtype.
• Båden skal som en hovedregel være danskbygget, eller
• såfremt den er bygget i udlandet, være tegnet af en dansk konstruktør, eller
• være konstrueret og bygget i udlandet til en dansk kunde, eller
• være konstrueret og bygget i udlandet, og være det eneste kendte eksemplar
• Båden skal være hjemmehørende i og, som en hovedregel, til sammen have været registreret i Danmark i minimum 10 år.
• Båden skal være minimum 25 år gammel på tidspunktet for ansøgningen.
• Båden skal være bevaret i en oprindelig form eller i en sådan form, at de ændringer, der er foretaget, fortæller en karakteristisk udviklingshistorie.
• Der skal til bygningen eller restaureringen være anvendt materialer og udstyr, der harmonerer med tidspunktet for bådens bygning eller med den periode, den repræsenterer.
• Båden skal som en hovedregel være vel vedligeholdt.
• Båden skal fortrinsvis være sejlende inden tre år efter bevaringserklæringens udstedelse.

Spørgsmålet om bevaringsværdighed beror på en individuel vurdering af den pågældende båd i relation til en helhedsmæssig sammenhæng. Det spiller f.eks. ind hvilke restaureringsplaner, der foreligger og hvilke muligheder ejeren gennem bådens anvendelse har for at formidle kundskab om det traditionelle sømandskab og maritime håndværk.

Bådens tekniske tilstand og dens kulturhistoriske betydning vurderes af Fondens konsulenter, eventuelt i samarbejde med relevante institutioner, f.eks. DFÆL og Dansk Museum for Lystsejlads. Vurderingsarbejdet følger i øvrigt de samme procedurer som for erhvervsfartøjerne.

En erklæring om bevaringsværdighed gives enten som en permanent status eller for en given gyldighedsperiode. Uanset gælder den regel, at bådens bevaringsstatus skal vurderes på ny hvis/når den skifter ejer eller hvis der sker ændringer, der kan påvirke udstedelsen af en ny bevaringsværdighedserklæring.

Hvis der sker misligholdelse af vilkårene for bevaringsværdighedserklæringen, kan Skibsbevaringsfonden hjemkalde erklæringen.

Historisk Monument (K-mærkning)

Ansøgning om udnævnelse som Historisk Monument sker på et dertil udarbejdet skema, hvor der stilles krav om en præcis og detaljeret historisk dokumentation. Skemaet findes til download på Skibsbevaringsfondens hjemmeside.

Hvis en lystbåd ønskes vurderet med hensyn til K-mærkning, skal den for det første opfylde grundvilkårene for bevaringsværdige lystbåde. Derudover skal båden fremtræde som meget autentisk i forhold til dens oprindelige form eller i en ombygget form, der som et minimum er 25 år gammel.

K-mærkningen gælder for fem år, hvorefter bådens ejer skal søge om fornyelse, og så skal båden vurderes på ny.

K-mærkede lystbåde identificeres ved et støbt bronzeskilt, monteret synligt udvendig på bådens overbygning. I tillæg skal bådejeren i vantet ophænge et informationsskilt, der informerer om båden, dens historie og bevaringsstatus.

Istandsættelse, restaurering, ombygning

T-mærkede og K-mærkede lystbåde er underlagt de samme kulturhistoriske retningslinjer, der gælder for erhvervsfartøjerne. Dette betyder, at enhver fremtidig indgriben, der vil medføre ændringer i bådens oprindelige konstruktion eller konstruktørens intention for samme, skal forhåndsgodkendes af Skibsbevaringsfonden. Generelt skal det tilstræbes, at defekt materiale erstattes af eksakt samme materialetype i eksakt samme håndværksmæssige forarbejdning og udførelse.

Restaurering af en T-mærket lystbåd skal ske i respekt for dens integritet og i overensstemmelse med bådens autenticitet på det tidspunkt eller den periode, båden repræsenterer. Arbejdet skal altid udføres efter den foreliggende historiske dokumentation.

Restaurering af en K-mærket lystbåd skal udføres efter en skriftlig restaureringsplan, der i detaljer redegør for opgavens omfang, metode, materialer og håndværksmæssige udførelse. Planen skal forelægges Skibsbevaringsfonden til godkendelse inden arbejdet starter.

Ombygning af en T-mærket lystbåd kan som en hovedregel kun godkendes, hvis ombygningen ikke omfatter ændring af oprindelige elementer i skrog, dæk, rigning, overbygninger, aptering eller teknisk udstyr. Ombygningen skal i givet fald udføres i et formsprog, der harmonerer med bådens oprindelighed og i øvrigt er i overensstemmelse med de tilknyttede kulturhistoriske retningslinjer.

Ordningen med bevaringsværdighedsstatus eller udmærkelse som ”Historisk Monument” forvaltes af Skibsbevaringsfonden. Fondens sekretariat administrerer ordningen.

Lystbåde med bevaringsværdighedsstatus eller udmærkelse som ”Historisk Monument” er automatisk optaget i Dansk Historisk Skibsregister.

Kulturhistoriske retningslinjer for vedligeholdelse og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer

Fartøjets drift og vedligeholdelse skal have som overordnet mål at sikre det som et varigt kulturminde, så den kulturhistoriske værdi ikke bliver forringet eller går tabt.

Restaurering skal ske efter principper, der klart varetager fartøjets kvaliteter ud fra en nærmere dokumenteret epoke i dets historie. Istandsættelse ved midler fra SKIBSBEVARINGSFONDEN skal følge en detaljeret restaureringsplan, der fokuserer på en nærmere angivet periode af skibets erhvervsaktive liv, og som bygger på en historisk dokumentation af fartøjet.

Arbejdet skal være virkelighedstro. Det betyder, at fartøjet i det ydre kommer til at fremstå som netop dette fartøj eller denne skibstype har set ud i en nærmere defineret periode af dets historie. Motor- og andre tekniske installationer skal tilpasses sådan, at de forstyrrer fartøjets kulturhistoriske fortælleværdi mindst muligt.

Arbejdet skal være materialetro. Dette betyder, at al istandsættelse bliver udført som eksakt kopi af de eksisterende løsninger, og der skal, hvis muligt, bruges materialer af samme type: Eg skal erstattes af eg, beg og værk af beg og værk, messingskruer med messingskruer, firkantmøtrik med firkantmøtrik osv.

Arbejdet skal være håndværkstro. Dette betyder, at alle detaljer i skrog, overbygninger og rigning i størst mulig grad er udført med tidstypisk form, bearbejdelse og overfladebehandling. Udskiftede dele skal være eksakte kopier af de gamle og med de samme dimensioner. Oprindelig aptering holdes i størst mulig grad uændret.

Restaurerede fartøjer skal vedligeholdes forsvarligt. Arbejdet skal udføres med traditionelle, håndværksmæssige metoder og i størst mulig udstrækning med historisk korrekte materialer. Arbejdsteknikken skal harmonere med den periode fartøjet repræsenterer. Dette betyder at en håndpudset overflade ikke bør vedligeholdes med el-værktøj. Linoliemaling bør ikke overmales med plastmaling. Naturlige råvarer bør ikke byttes ud med kemiske osv.

SKIBSBEVARINGSFONDEN anbefaler, at der udarbejdes en bevarings- og vedligeholdsplan for båden, der intentioner og krav i disse retningslinjer er nedfelt.