Tjaa…..for mit vedkommende er det ihvertfald ikke fordi de er gamle, og det er heller ikke for træets skyld!

Det som kan få vandet frem i mine øjne er alle de gode tanker, der er tænkt og handlet efter i 1930erne af konstruktører,  bådebyggere og sejlere.

Det begyndte allerede så småt før 1920 og fortsatte i -30erne, -40erne og ind i 1950erne.

To arkitekter har på hver deres felt udtrykt det godt og klart. Erik Chr.Sørensen: 1930erne var en stolt tid indenfor arkitekturen. Børge Mogensen: Indenfor formgivning af møbler går det hverken frem eller tilbage, og der er ingen højdepunkter...møbelkunsten er en sump, hvorfra der engang imellem stiger bobler op af kvalitet.

I 1930erne boblede det livligt fra sumpen indenfor arkitektur og formgivning af møbler, brugsting, tøj, biler, cykler, lystbåde og stort set alt andet, hvor formgivning spiller en rolle.

En del er bevaret og bruges, meget er stadig i produktion.

Jeg bor f.eks. i et rækkehus fra 1937 opført i gule teglsten, betontag med sort tagpap, ovenlys, rundt jernvindue, vinkelkarnap og glasdøre mod have og vej. Vejen er en betonvej støbt i store felter som visse motorveje fra tiden, fortovene er med macadam og i niveau med vejen. Der er minimal belægning af 50X50 betonfliser og hække af lind.

Husnummeret er det oprindelige emaljeskilt tegnet af P.V.Engelhardt i 1920erne.

Køkkenet er det oprindelige forrammekøkken med overfalsede låger. Det er malet okkergult som oprindeligt, pigmentet er opslemmet ler, som det husets sten er brændt i. Køkkenbordet kromoxydgrønt, trægulvet komplementærtonet gråt alt lakeret med tonkinlak.

Der er trækvindue, ovenlys over komfuret, kuglearmatur, ventileret spisekammer, lem i gulvet til viktualiekælderen, hvide 15X15 fliser med sorte fuger, fireclayvask, og vandhaner samt bøjlegreb i rødgods. Stuernes indretning er fra tiden: Vægge og krydsfinerdøre lindeblomstgrønne, radiatorer og rør okkergule, stole af Børge Mogensen, reoler af Mogens Koch, lamper af Wegner og Le Klint.

Jeg er født i 1946 og går i tøj der er formgivet i 1940erne, tøj som stadig er i produktion og i almindelig handel: Amerikanske bukser/skjorter i ren bomuld (Dockers havnearbejdertøj), engelske sko (syet i Indien af australsk fåreskind, købt i København i en tyskejet  skotøjskæde), dansk sømandstrøje i ren uld, engelsk duffelcoat, dansk livrem med fransk spænde fra Dahlman (arkitekttegnet i 1941), italiensk stråhat om sommeren, tyrkisk strikhue i ren acryl om vinteren.

Jeg har kørt Europa tyndt og tre nye grå Citroen 2CV model 1950 op. De har en god affjedring, godt vejgreb og fine køreegenskaber også på dårlige veje og i dårligt føre.

Jeg har kørt mere end 30år på den samme Raleigh Turistcykel model 1930. Teknisk er den ikke særlig god, bl.a. ruster den, og æstetisk er den lidt for bagstræberisk for min smag…..............

MEN, kørestillingen er god og den skrå, meget svungne forgaffel giver en sikker kørefornemmelse, også på dårlige belægninger.                                           

Jeg har sejlet Tejsten i 45år. Det er en Østersø-6-meter, som er godt 8meter lang, vejer 4ton og har 28kvm sejl. Den er tegnet af Kvanstrøm i Finland og bygget 1954 hos Petersen i Nyborg på bestilling af en pensioneret skibsfører.

Fra konstruktørens hånd er båden gennemtegnet, beregnet, detaljeret og beskrevet ned til den mindste skrue. Her kommer så det overordnede materialevalg:

kalmar fyr: klædning og bjælkevægere

eg: køl, stævne, agterspejl, ror, bundstokke, spanter, dæksbjælker og pullert

lærk: dæk og ruftag

ask: bjælker i ruftaget, rorpind og sallingshorn

teak: ruf, cockpit, skydekappe m. acrylglas, forluge, skandæk, fisk, lister og rorhoved

mahogni: pantry, klædeskab, køjer, bordplade og bundtøj (særlig tung hård mahogni)

oregon pine: mast og bom

galv.stål: knæ lodret og vandret midtskibs, mastesko, strutstag, alle beslag, bordben, anker/kæde og rig            

rustfrit stål: kølbolte, vantskruer og røstjern

støbejern: køl

bomuld: dæk, ruf og sejl

Det oprindelige noget sanselige for ikke at skrive festlige kulørvalg var sådan her:

rød: alle sejl og bundfarven

lys okker: fribord

blå: vandlinie

lys grøn: dæk

hvid: ruftag

klar lak: mahogni, teak, oregon pine, ask

fernis: kalmar fyr og eg indvendig, under bundtøjet fernis tilsat blymønje

Tejsten er konstrueret med lette spanter i vinkelstål men bygget med svære egespanter. Dimensionen på klædningen er ydermere øget: Den er betydeligt tungere end beregnet af konstruktøren, så den ligger lavt i vandet. Det brede forskib og tyngden gør at den vager godt, og den bliver ikke så let sat i stå i søen. Den er tør, og den er ikke slem til at slå pæle i. Det lave ruf giver et godt udsyn fra cockpittet. Det lave fribord giver god kontakt med søen:

Når den lægger kinden til, kan man umiddelbart mærke farten med hånden i vandet.

DERFOR.

PS. Pæne ting ombord fra 1944 af arkitekt Hans Erling Langkilde omhandler skibsæstetik på samme vis, som arkitekten Steen Eiler Rasmussen tager sig af brugstingene i Britisk Brugskunst fra 1933

 PPS.  Denne tekst er (oprindeligt... red) skrevet med GILL SANS tegnet af englænderen E.GILL i 1926