Gå til hoved-indhold

Velkommen til artikelbasen

Her finder du stort set alt, hvad der er godt at vide om klassiske lystbåde

Artikelsamlingen er en række tekster, som er samlet gennem foreningens lange historie. Der er artkler indenfor en lang række emner og i menuen til venstre, kan du komme lidt nærmere det emne, som du interesserer dig for.

Tidligere artikler ligger primært som PDF og er sakset fra DFÆLs medlemsblad.

Artikelbasen er under opbygning, efter at foreningen fik ny hjemmeside i starten af 2021.

Derfor træbåd!

På en sommerdag på ferietur på vej sydover i det nordlige Lillebælt. I magsvejr sejlede vi ind i feltet fra sejladsen Fyn Rundt fra træskibssammenslutningen. Et flot syn af store træskibe var det, og da vi lidt senere fik øje på et Vikingeskib for fulde sejl komme imod os, var det som om alt faldt på plads. Det var jo netop derfor vi sejlede i træbåd!

Sejle træbåd, naturens eget materiale. Vi har jo gjort det altid, og udnyttet erfaringer fra århundredes skibsbygningskunst. Det er stor historie. Vi er med på det hold.

 Vi valgte vores lille Swell båd for nu 24 år siden, og hun har aldrig svigtet vores begejstring for både træ og sikker sejlads. For os er det håndværket som bådebyggeren har udført. Det er løsningen af bådkonstruktørens tegninger og ideer. Materialevalget og finishen, som er til stor glæde og tilfredshed, hver gang vi går ombord.

 For slet ikke at tale om den næsten livgivende forårsklargøring. I telthuset står hun hver vinter med sine smukke linier i balance som en ballerina på sin køl, kun støttet af bukkene forsigtigt ved sin bug.

 Når hun så er blevet shinet op med lak, maling og bundsmøre, så er det tid til at komme i vandet i sit rette element. Søsætning, masterejsning og rigning klar til den første tur.

Lige som sidste sæson, ærlig og lækker med sine rolige bevægelser ligger hun øret til, gør fart, og glæder sig og os. Intet kan slå udsigten over trædækket med rorpind i hånd, fra det dybe cockpit, omgivet af lækre ædle materialer af træ.

Begejstringen er ikke blevet mindre med årene, for det holder jo! Jeg tænker her på DFÆL. Foreningen som er til inspiration og glæde for både det faglige og mere selskabelige del af det at have træbåd.

Januar 2012

Ulla og Hans -fra det gode skib

Nina Swell