Mit liv ved - og på vandet
Som barn boede vi lige ned til Svendborg Sund med pram og sejljolle for enden af haven. Jeg fik derfor lært at ro og vrikke en jolle, inden jeg lærte at køre på cykel. Hver sommer tilbragte vi ombord hos min far, - først i fiskekvasen Heimdal og senere i fragtfart med galeaser under 2. verdenskrig. Efter skoletiden blev jeg dog ikke selv sømand, p.g.a de usikre forhold i krigens sidste år. Som nygift, og hjemflyttet til Svendborg, blev jeg partsejler i en 18 fods kragejolle sammen med min lillebror og min far. Jeg overtog jollen og byggede, som absolut ikke fagmand, kahyt på jollen og fik sparet sammen til et stel nye sejl, og jeg fik plads i Svendborg lystbådehavn i 1953.

Slocums situation gentaget
I 1957 blev jeg ejer af Spray, der på det tidspunkt stod, næsten som et vrag, på bådepladsen og ikke havde været vedligeholdt i 7 år. De fleste har sikkert læst Captain Joshua Slocums bog "Ene mand om bord", hvor han overtog et vrag, som han satte i stand og herefter sejlede Jorden rundt alene, - båden hed SPRAY.
Slocum var sikkert en bedre håndværker end jeg, - men jeg var ung og fortrøstningsfuld. Jeg havde brug for en lidt større båd, så jeg kunne sejle med min kone og 3 børn (+ een mere på vej). Mange nutidige plastic-sejlere undrer sig, når de hører, at vi sejlede rundt med 4 børn under de snævre og primitive forhold. Det har dog givet et godt familiesammenhold, og selv om mine voksne børn nu selv sejler i nyere glasfibersejlbåde, er de dog vokset op i den gode gamle sejlerånd. Vi havde det dejligt, - men det var adskillige tons vand vi pumpede igennem skivet i de første år! Vi sejlede dog ikke Jorden rundt!

Hjælpen dukker op.
Vi har i vor forening en flot gaffelrigget spidsgatter "Bon-Ami" (harpunlogvinder i 1987). Skibstømrer Erik Nielsen her i Svendborg, der byggede Bon-Ami til sig selv i 1948, fattede interesse for mig og mit skiv, og har været en uvurderlig hjælp for mig. Vi begyndte med kølbordene, og igennem en årrække blev det gamle egetræ bord efter bord udskiftet med prima lærketræ. Stævn blev repareret, et spant her og der, maskinfundamenter m.v. Og i 1961 - den helt store tur, hvor hele skivet blev forhøjet med et bord, spanterne og stævne forlænget og dækket blev repareret. Til orientering blev dækket belagt med hårde masonitplader, som blev malet, (nu senere med Decolay), og det ligger fint endnu, så denne metode kan godt anbefales, når det laves omhyggeligt. Der fandtes ikke glasfiberbelægning dengang. Sidste større reparation foregik i 1982, hvor der blev udskiftet 6 bord i BB side og 4 i SB side fra stævnen og agterud. "Erik Bon-Ami", som han blev kaldt her i Svendborg, er desværre død nu, - men det er i høj grad hans fortjeneste at Spray lever endnu!

Jeg mindes med glæde, når vi arbejdede sammen. "Bare hug det gamle væk", sagde Erik. Og med et minimum af værktøj, fuchssvans, stemmejern, hammer, høvl og ikke mindst skarøksen (samt et godt øjemål), foregik arbejdet på bådepladsen uden moderne hjælpemidler, og af og til i regn og slud! Jeg mindes også ømme muskler efter at have ligget krumbøjet og nittet et utal af kobbernagler, eller savet nye bord igennem, på langs med fuchssvans pr. håndkraft, efter de streger Erik havde slået. (Det var nemlig mit arbejde!)

Spray's historie fra starten
Dimensioner: Lgd. 7,20 mtr., bredde 2,80 (typisk for Frederikssundbåde og Lynæsbåde - stor bredde i forhold til længden) Dybgang 1,25 mtr. Bygget Frederikssund ca. år 1900 af eg på eg af en bådebygger Julius Poulsen til en havnemester Bonde i København. Jeg har i 1973 mødt en gammel skibsbygger i Frederikssund, der havde kendt Julius Poulsen, og han kunne anvise mig den have og det skur, hvor Spray blev bygget i sin tid. Han fortalte også, at omtalte bådebygger, der arbejdede på Frederikssund Værft, havde mange børn og derfor byggede både i sin fritid, for at få økonomien til at løbe rundt.

Capt' Slocum havde jo i slutningen af forrige århundrede netop gennemført sin solosejlads Jorden rundt i en båd ved navn SPRAY. Denne bedrift gik jo verdenspressen rundt, og jeg er overbevist om, at nævnte havnemester Bonde gav sin "nye" båd navn efter dette, - og det har den heddet siden!

Hvor længe han havde den, ved jeg ikke, men de næste oplysninger fik jeg af den kendte (nu afdøde) danske sejlsportsmand Axel Holm, hvis far Peter Holm ejede Spray under 1. verdenskrig.
Axel Holm har fortalt, at han her ombord, sammen med sin bror Harry, fik sin første sejlererfaring. Endvidere beretter han at blykølen var solgt, og Peter Holm, der engang var murersvend selv støbte en jern og cementkøl. (Den sidder på endnu).

Ved slutningen af 1. verdenskrig blev Spray solgt til en apotekersøn i Frederikssund. P.g.a konjunkturerne under krigen fik Peter Holm så mange penge for skivet, så han kunne starte som selvstændig murermester. Spray har således en lille andel i, - dels udvikling af dygtige sejlsportsfolk, samt som start-kapital for en virksomhed, der senere udviklede sig til en stor entreprenørforretning. Hvor længe Spray var i Frederikssund ved jeg ikke, men i en gammel "Kendingsbog for danske Lystfartøjer fra 1937", er nævnt ejere: Bendtsen, København og Maskinist Walter Skou, Helsingør.

Iflg. oplysning, fra en gammel bådebygger i Strandhuse ved Svendborg, kom en ung ingeniør sejlende hertil i Spray fra København kort efter 2. verdenskrig, og han måtte efterlade båden her p.g.a dårligt vejr.
Spray blev så købt af en styrmand Eckhoff, men på grund af hans erhverv, lå den mest stille for anker i Thurøbund. Få år efter blev Spray købt af en (meget lidt sejlkyndig) kunstmaler her fra egnen. En gammel havnefoged på Thurø har fortalt mig, at han mindes med forfærdelse de manøvrer der fandt sted, da maleren afsejlede fra Thurø. Nå, Spray overlevede dog, men det gjorde maleren ikke, idet man nogen tid efter fandt ham liggende død ombord, mens Spray drev herreløs rundt i farvandet.
I perioden 1950-57 tilhørte Spray en isolatør Jørgensen i Svendborg, men den fik kun nødtørftig vedligeholdelse og sejlede ikke meget i den periode. Som nævnt blev jeg ejer af Spray i foråret 1957, - dengang med 36 kvm. gamle bomuldssejl, 4 cyl. Ford T motor og med tjærelapper i bunden, og i hvert fald ikke "helt tæt"! Allerede året efter blev Forden smidt ud og en 5 HK totakt Fjellebro motor monteret. Samtidig blev den lave egetræskahyt forlænget med doghouse. 1967 monteres en brugt 6 HK 4-takt Marstalmotor, som igen udskiftes med en ny 14 HK 2 cyl. Marstal i 1977.
Igennem årene skete så udskiftning af bord, reparationer og fornyelse som tidligere nævnt. Alle væsentlige ændringer/fornyelser i min tid er noteret ned, og vil blive ført ajour, når vi får den nye syns- og notat-bog.

100 års dagen nærmer sig
Om nogle få år kan Spray altså fejre 100 års fødselsdag! Jeg håber da at jeg, trods min egen fremskredne alder (68) kan klare at vedligeholde og sejle skivet en del år endnu! Set i relation til Universets alder er 100 år jo ingen tid, men for en båd må det siges at være betragteligt! MEN - det koster "knokkelarbejde" at holde sådan en gammel oldsag. Jeg kalder det som regel en Livsstil!
Nå - hvad er TID?? - Jeg følte i hvert fald tiden meget knap, fra jeg modtog bladet 7. okt., med opfordring om at indsende et indlæg til næste blad - med deadline 20. okt.! Hvad gør man så? -- Skriver om noget man kender, - sit selv og sig skiv!

En tak for sidst
Til den forrige "Stafet-skriver" vil jeg sige: Kære Steffen, - der fik du mig! MEN det skal være dig tilgivet, når jeg tænker tilbage på den dejlige sejltur vi havde sammen i Sindbad ved kapsejladsen i Dageløkke.

Ny stafet:
Det er mig herefter en fornøjelse at sende stafetten videre til BENT og/eller MARIANNE fra ELISABETH i Århus.

P.S. Udover min beretning føler jeg trang til at citere sidste vers af en gammel sang fra sejlklubben FREM, - Sejlerskolens Vårsang:

Men om kvælden når solskiven dukker
ned i vest - i et luende bål,
og de bølger så sagtelig klukker,
har måske du så nået dit mål'?
Skibet at sejle - Lykken at pejle.
Guder! Om gunst vi ej bejle.