Kendingsbog, 1937

Kendingsbog for Danske Lystfartøjer blev udgivet i 1937 af Albert Larsen fra Ærøskøbing. Registeret indeholder ca 2.500 fartøjer og er det første register af sin art. I samarbejde med Danmarks Museum for Lystsejlads (DMfL) og Svendborg museum, fik DFÆL hele registeret digitaliseret i 2016-17. I 2025 overtog DFÆL og DMfL vedligeholdelsen af registeret. Vi betragter registeret som et historisk register og data vil derfor kun blive rettet, hvis der er tale om egentlig fejl i digitaliseringen.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

8 m R

Omkring år 1900 manglede der en international måleregel, de daværende måleregler slog ikke til.

I 1906 tog englænderne initiativet til en konference i London, hvor International Yacht Racing Union (IYRU) blev dannet. Her fik man styr på kapsejladsreglerne og udviklede en måleregel, International Måleregel, senere kaldet International Meter-R regel, R for Rating. Det besluttedes at inddele bådene i klasser efter rating, 25m, 19m, 15, 12m, 8m, 7m, 6m, og 5m.
Senere blev R tilføjet inddelingen.

Reglen udløb i 1917, og på grund af 1 verdenskrig blev den ikke forlænget.
I Skandinavien vedtog man en afløser for R-reglen, S-reglen, S for skandinavisk.

I 1919 blev R-reglen modificeret med S-reglen som grundlag, det vedtoges at bygge til 6, 8, 10, 12, 14, 17, og 20mR.  En del af de både, der var bygget efter den første R-regel og S-reglen, blev målt om til den ”nye” R-regel.

I Danmark blev der især bygget til reglen de første år, ellers er mange importeret. Der findes stadig enkelte sejlende i Danmark.

Klassen er stadig aktiv i udlandet.

I alt er der bygget ca. 500 og ca. 177 er bevaret (2017).

Brødrene Nielsen, Skovshoved (Neptun værft)

Bådebygger Niels Helquist Rasmussen kom fra Helsingør og fik efter endt læretid arbejde i fiskerlejet Skovshoved, der var hjemhavn for adskillige fiskefartøjer. Han fik i 1878 tilladelse til at etablere sit ejet værft på havnen, Neptun Værftet, eller senere Brdr. Nielsen Bådeværft. Lystsejladsens opblomstring og det købedygtige københavnerpublikum lige i nærheden gjorde hurtigt Nielsen, som var hans kaldenavn, kendt for kvaliteten med bygning af lystbåde. Nielsen havde et tæt samarbejde med flere konstruktører. Alle Alfred Benzons 12 Ællinger blev bygget i Skovshoved, tillige med Gerhard Rønne og Knud Degns Runa- både. I løbet af 1920'erne blev der øget konkurrence blandt værfterne og Brdr. Nielsen fik vanskeligt ved at holde byggetakten. Blandt de sidste nybygninger var Runa IV fra 1927. Nielsen havde flere sønner med i byggeriet. Alfred, der døde af tuberkulose i 1911, året før sin far. En anden søn, Helløe Nielsen, førte værftet videre i fællesskab med sin mor Mine Nielsen, til han ligeledes døde af tuberkulose i 1922. Ved etableringen et større vejarbejde ved Skovshoved afhændede familien Nielsen værftet til Gentofte kommune i 1936. Indehavere Niels Helquist (Rasmussen) Nielsen, Alfred Nielsen, Helløe Nielsen, Mine Nielsen, Arthur Nielsen Nybygninger Fiskejoller, kragejoller, spidsgattere, Ælllinger, Meter-både, større lystfartøjer, Runabåde