Strix

Navn Strix
Resumé
Nummer 1082
Bådtype Ketch
Bådklasse Ketch
Bådkonstruktør
+ Bådeværft
Brandt-Møllers bådebyggeri, Jægerspris, Danmark
Byggeår 1977
Byggemateriale Teak og maghoni på eg
Længde 11.65 m
Bredde 3.65 m
Dybgang 1.5 m
Deplacement 8 t
Ny national længde
Brutto-tonnage
Netto-tonnage
Rigtype Ketch
Sejlareal 70 kvm
Tidligere navn(e) Madame
Sejlnummer BM 38 DEN 4
Tidligere sejlnummer
Motor Ford Mermaid
Kaldesignal
MMSI
Fjernkending
Ejer I 2016: Ole Ingvor Olsen, Jægerspris, Danmark (Aktuel ejer)
2006 - 2016: Tommy Lindell og Ole Ingvor Olsen, Jægerspris, Danmark
2003 - 2006: Birthe Marcussen og Carsten Nielsen, Silkeborg
1977 - 2003: Søren Elkjær Larsen, Dragør
Registreringsbevis udleveret 08. februar 2023
Præmieringer 2015: For god bevaring

Motorsejleren/ketchen "Strix" ex. "Madame"

 

Båden er bygget på Brandt-Møller Bådebyggeri i 1977.

Konstruktionen er udført af Oscar Brandt-Møller, og er den sidste af i alt 4 næsten ens motorsejlere bygget fra 1964 til 77.

Model og linietegning samt dæksplantegning og snit er håndtegnet af Oscar Brandt-Møller.

En tegning som denne + en uddannelse som bådebygger var det man behøvede for at bygge en båd dengang ? og en helveds masse lækkert træ.

 

Oscar fortalte mig engang at man var meget økonomisk hvis 40 % af det træ man tog fat i endte i båden. Oscar var ikke særligt økonomisk ved bygningen af Strix. Der er skåret utroligt meget træ fra for kun at få kernetræ og det meste er spejlskåret på de synlige flader.

Som det fremgår af tegningen har Strix et gevaldigt spring, hvilket er kendetegnede for alle Oscars både fra den tid.

Inspirationen kom nok fra "Kalulu" - en Reimers konstruktion som blev bygget til Ingeniør Varming i 1963-64. Denne båd ejes nu af Oscars søn Per.

 

I forhold til den første motorsejler er der kun ændret på rorkonstruktionen, idet den første havde skeg foran rorfinnen. Strix har balanceror.

Den tredie båd "Shangrila" fra 1970 er to fod kortere end de øvrige - der er simpelthen taget to tommer ud mellem hvert spant. Desuden er apteringen ændret, men hovedanslaget er det samme.

 

Grundkonstruktionen er blykøl, på ca. 3,2 tons, som er støbt på værftet i en asbestforet træform, trækøl, agterstævn, bjørn og bundstokke er udført i Iroko eller Afromosia. Stævnen er udført i lamineret eg.

Her er et af de mulige problemer, idet limkvaliteten i 1960-80 var af mindre holdbar kvalitet end vi tror at nutidens lime har. Der blev anvendt "Cascofen", en fenol harpiks lim, som har vist sig at blive meget hård og nærmest glasagtig.

Dette betyder at moderate kollisioner kan medføre delaminering. Limen er absolut vandfast, men altså hård som glas.

Strix's stævn var i 2007 gået op i limningerne, og hele stævnen blev udskiftet i vinteren 2007-08. Den nye stævn er limet med West System epoxy.

Spanterne er i eg og også limet med Cascofen, men her er ikke konstateret nogen tegn på svigt eller lignende. Mellem hvert spant er der ilagt et svøb - også i eg.

Køl og stævne samt spanter og svøb er rejst på kølen inden klædningsarbejdet blev påbegyndt.

De 4 nederste bord er massive mahognyplanker. Herefter er bundstokke isat med bronzeskruer og 1'' rustfri kølbolte. I spunning er klædning og stævne/køl forenet med 3M Marine-bedding, der dengang blev blandet af to komponenter, en base og en hærder.

Resten af klædningen er lavet af to lag 15 mm mahognyplanker der er forskudt en bordbredde i forhold til hinanden. De to lag er skruet til spant og svøb med bronzeskruer. Lagene er indbyrdes limet sammen med 3M marine-bedding. Hele klædningen er proppet udvendigt,

 

Bordene er i "hele længder", dvs. der er ingen samlinger i hele bådens længde.

Båden fremstår lakeret på hele fribordet, og har antageligt været oplakeret med traditionel olielak, men er nu lakeret med epoxylak, der kun kræver omlakering med 3 - 5 års mellemrum. (sidst lakeret i 2008).

Da vi købte båden i 2007, brændte vi al bundmalingen af den ? der var 30 års gammel maling på ? det kostede to gange med gasflammen. Det viste sig at bunden oprindeligt har været strøget med blymønje. Dette lag var næsten intakt, bortset fra enkelte steder på dødtræ og ved hælen. Den fik en tynd, tynd gang tjæreepoxy, og fire lag ufortyndet. Bunden står som "et lys" i dag. Bjælkevægeren er eet tømmerstykke, 12 m lang, og 45 mm tyk, 180 mm høj, og - igen skruet til alle spant med tre bronzeskruer. Proppet naturligvis.

Dæksbjælkerne er skåret af massiv eg, 40 x 75 mm på midten - for de gennemgående - og 35 x 45 mm for stikbjælker. Bjælkerne er tappet i bjælkevægeren og kravellen med svalehaletappe med bryst. Ruftagsbjælkerne er lamineret i eg, og 33 x 55 mm.

Efter opklædningen er hele skroget "væltet ind" i C-Tox imprægnering, og derefter lakeret mange gange (jeg ved ikke hvor mange lag den har fået).

Dækket og ruftaget består af en 16 mm krydsfiner, der er hvidmalet på undersiden. Fineren er limet til skrog og bjælker med 3M Marine bedding. Ovenpå dette er lagt 16 mm Bangkok teak med en fals til gummi i alle stavene. Stavene er limet med 3M marine bedding og (desværre) sømmet til bjælkerne. Desværre fordi årenes slid på teaken gør at sømhovederne nu ses som små sorte pletter i dækket, der hvor det har været skrubbet mest. Der er nu stadig mindst 13 mm tilbage, så - no need to worry.

Rufsiderne, karme o.l. er 30 mm massiv Bangkok teak, og i hele længder! Tænk på en planke der skal til ? mindst 80 cm bred og 9 m lang. (bredden for at der kan skæres tilstrækkelig krumning for dækkets spring og for rufsidens "hældning"), og så uden knaster!!.

 

Alle skot og de fleste apteringsplader er lavet af krydsfiner, der efter udskæring er kantlimet og fineret med teak - selvfølgelig for at holde prisen nede, men det fungerer perfekt. Mindre dele som låger, skuffeforstykker køjefronter o.l. er af massiv teak.

Hele apteringen er lakeret 5 - 6 gange fra ny, og jeg har efterlakeret det meste endnu to gange. Skroget er lakeret helt ned i kølsvinet, og er næsten flottere her, end udvendigt, hvor lys og småknubs og 34 års slid kan erkendes.

Maskinen er en Ford Mermaid - en Ford industrimotor der er blevet "mariniseret" og forsynet med et Borg-Warner gear.

Motoren vejer ca. 560 kg uden gearet og har et slagvolumen på 4.25 L, og kan presses op på 2200 omdrejninger. Vi går nu sjældent over 1400 - 1500, hvilket giver en fart på 7 knob. Motoren har i dag gået ca. 4000 timer, hvilket svarer til en bil der har kørt ca. 80.000 km. Der er motorolie på - jo, jo 16 L tager et motorolieskift inkl. filtre m.m., men uden gearkassen og dieselpumpen, som begge har deres egen oliesump. Dieselforbruget ligger på 3,5 - 4,0 L/time som snit over f. eks en sommertur, men kortere ture tager lidt mere fra.

Propelleren var oprindelig fast trebladet, men den tidligere ejer har erstattet denne af en "Max-Prop" - et system der kan stille sig sejlret når maskinen ikke bruges. Dette forbedre sejlegenskaberne betydeligt.

Vi har fået udskiftet generatoren - den oprindelige ydede beskedne 12 A. Den nye giver 95 A. Batterikapaciteten er 300Ah til forbrug og 105 Ah til start

El-installationen er totalt omgjort af os. Den oprindelige var voldsomt underdimensioneret, og ikke egnet til en moderne brug af en ferie- og fritidsbåd. Det eneste der er tilbage fra dengang er to fine lamper i hovedkahytten.

Ligeledes er diesel- og vandinstallationen totalt udskiftet, idet begge disse bestod af en blanding af gamle kobberrør og grønne ?haveslanger? med utallige spændebånd. Vi har 250 l diesel og 270 l vand om bord med fulde tanke.

Vi har en varmtvandsbeholder med 20 l vand, men denne kan kun opvarmes med landstrøm, idet motorens marinisering er udført således at der ikke er tilslutningsmulighed for motorkølevandet kan opvarme vandet. Vi har en brusemulighed på agterdækket, dels til alm. bad, og dels til afskylning efter svømmeture.

Vi har installeret en bovpropeller, da jeg ofte sejler alene, og Tommy med meget lille/ukyndig besætning. Desuden er der installeret et Vebasto oliefyr til forøgelse af komforten for gamle mænd og deres fruer.

 

Riggen er af aluminium. ? de fleste tror at den må være tilkommet efter bygningen, men den er original, fra L-Kayser i Göteborg. Sejlene var oprindeligt Freytag sejl, men nu (i 2011) har vi opgivet storsejlet og mesanen, som udsejlede. Genoaen "døde" i 2007. Men over 30 år er vel alt hvad man kan forlange.- Vi får nye sejl i 2012!!.

Alle rigbeslag er rustfri, forarbejdet af Nuller, en værktøjsmager der var ansat til det samme på værftet. Efterfølgende har Tommy udført en lang række supplerende rustfri beslag i samme design, og lige så lækkert udført.

 

Oprindeligt var båden udstyret med et Seefarer ekkolod og en selvstyremekanisme med wiretræk af fabrikat Robertson. Begge dele er skrottet før vi købte båden..

Vi har installeret kortplotter, ekkolod, log og autopilot (hydraulisk), alle af fabrikat Simrad.

Autopiloten har fjernbetjening, så vi, i tilfælde af dårligt vejr, kan styre båden fra cockpittet. Ellers er styrepladsen agter ved et stort rustfrit rat, som næppe er originalt, men praktisk.

Båden er meget let at styre, men på halvvind er den lidt luvgerrig, hvis ikke mesanen hales lidt hårdt. Styringen er meget præcis, udført med et styretøj fra en Bedford lastvogn, der går direkte på rorakslen.

Strix har fremragende søegenskaber, men sejler lidt ligesom en fiskekutter, hvilket indebærer at den ruller en del hvis der er høj sø. Det ville have været bedre med lidt større dybgang og lidt højere mast, men - - - - -

Båden er fuldstændigt tæt (hvis man husker at komme fedt i stævnrørets pakdåse).

Indvendigt har vi ændret lidt i apteringen, herunder et helt nyt pantry, som inkluderer ny ovn, 3 blus med gas og nyt køleskab. Hertil diverse skuffer og skabe. Toilettet er nu mekaniseret, dvs. elektrisk og med holdingtank. Hynderne er udskiftet, og den indvendige belysning er udskiftet/renoveret og suppleret.

I vinteren 2014/15 blev al lak skrabet af fribordet, og det hele pudshøvlet, slebet og fik 3 gange ren epoxy. Samtidigt blev den gamle stødliste i teak udskiftet med en stødliste af mahogny med rustfri skinne. Til slut fik det hele 3 gange polyuhretanlak. Nu står den som ny.


Redigér

tilbage