DFÆL Fartøjsregister

DFÆLs fartøjsregister indeholder fartøjer fra hele norden, men primært fra Danmark. Fartøjerne vedligeholdes af brugerne og er således et levende register. Mange af fartøjerne findes ikke længere, andre fartøjer er solgt til udlandet. Men vi fastholder de enkelte fartøjer for at sikre deres eksistens for fremtiden. For at blive optaget i registeret, skal fartøjet opfylde DFÆLs formål: Fartøjsregisteret optager traditionelt bygget lystfartøjer i massivt træ og konstrueret før 1966.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

Brdr. Nielsen, Skovshoved

Bådebygger Niels Helquist Rasmussen kom fra Helsingør og fikefter endt læretid arbejde i fiskerlejet Skovshoved, der var hjemhavn for adskillige fiskefartøjer. Han fik i 1878 tilladelse til at etablere sit ejet værft på havnen, Neptun Værftet, eller senere Brdr. Nielsen Bådeværft.

Lystsejladsens opblomstring og det købedygtige københavnerpublikum lige i nærheden gjorde hurtigt Nielsen, som var hans kaldenavn, kendt for kvaliteten med bygning af lystbåde. Nielsen havde et tæt samarbejde med flere konstruktører. Alle Alfred Benzons 12 Ællinger blev bygget i Skovshoved, tillige med Gerhard Rønne og Knud Degns Runa- både.

I løbet af 1920’erne blev der øget konkurrence blandt værfterne og Brdr. Nielsen fik vanskeligt ved at holde byggetakten. Blandt de sidste nybygninger var Runa IV fra 1927.

Nielsen havde flere sønner med i byggeriet. Alfred, der døde af tuberkulose i 1911, året før sin far. En anden søn, Helløe Nielsen, førte værftet videre i fællesskab med sin mor Mine Nielsen, til han ligeledes døde af tuberkulose i 1922. Ved etableringen et større vejarbejde ved Skovshoved afhændede familien Nielsen værftet til Gentofte kommune i 1936.