Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

Terne

I 1890erne opstod tanken om at tegne en entypebåd, hvor det var sejlerens kunnen,  der stod i centrum og ikke pengepungen.
Det blev til Ternen og Ællingen.

Ternerne blev bygget i 1899, men fik ikke samme udbredelse som Ællingen. Ikke så mærkeligt da det blev besluttet, at der skulle bygges 6 Terner og ikke 12, som det var tilfældet med Ællingen. Der blev dog bygget enkelt flere.

Allerede efter 4-5 år blev klassen spredt for alle vinde, og klassen gik stille og roligt i sig selv.
Ternerne så stadig på vandet i starten af 1980erne.