DFÆL Fartøjsregister

DFÆLs fartøjsregister indeholder fartøjer fra hele norden, men primært fra Danmark. Fartøjerne vedligeholdes af brugerne og er således et levende register. Mange af fartøjerne findes ikke længere, andre fartøjer er solgt til udlandet. Men vi fastholder de enkelte fartøjer for at sikre deres eksistens for fremtiden. For at blive optaget i registeret, skal fartøjet opfylde DFÆLs formål: Fartøjsregisteret optager traditionelt bygget lystfartøjer i massivt træ og konstrueret før 1966.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

International 5 meter

Klassen blev vedtaget i London 1930. I 1938 byggedes den første i Danmark, Yankee, men man skulle helt hen til de første besættelsesår, før der for alvor blev bygget til klassen i Danmark. Her var det var især i Horsens og i det øvrige Østjylland, der blev bygget til klassen.

5-meteren er en kutter med højt sejlplan, den bygges måde med og uden kahyt.

Mange af tidens konstruktører forsøgte sig med tegninger til klassen, den egnede sig til eksperimenter og bådene faldt meget forskeligt ud.
Den lave max dybgang 1,1 meter gjorde at mange mente bådene ville krydse dårligt, men ud fra resultaterne på kapsejladsbanerne så det ikke til at hæmme båden.

Efter krigen dalede interessen hurtigt for at konstruere nye både til klassen, men bådene sås stadig mange år efter. I starten af 1980erne var over 10 fartøjer stadig sejlende Danmark. Der er ikke mange tilbage i dag.
I Sverige findes der en aktiv forening, hvor der fortsat blev bygget til klassen i 2001 efter tegninger fra 1943.

Børresens Bådebyggeri, Vejle, Danmark

Brødrene Børge og Albert Børresen byggede deres første Drage i vinteren 1935-36. De havde sejlet lidt med en af ​​de første Drager og nu ville de have deres egen Drage.

Børge var 16 år og var lige begyndt som lærling i en bådebyggergård. Albert var 21 og en dygtig tømrer. Deres far Peter Børresen havde haft bådebyggerværft i Vejle. Han døde i 1920, og der var intet tilbage af gården. Så brødrene byggede Dragen i et åbent skur oppe i byen i deres fritid.

Dragen blev solgt allerede inden den var færdig. Det var den første Drage, hvorpå masten blev flyttet frem, og den vandt en masse præmier.

Dengang var Dragen forsynet med en ret stor kahyt, så den også kunne bruges til familiesejlads. Det var ikke det lille åbne dækshus, som det oprindeligt er tegnet med, og som det er bygget med igen i dag.
I 1938 blev det første værksted bygget med plads til én båd.

Albert døde i 1948 og Børge fortsatte med hjælp fra familien. De byggede Drager, 5 Meter'e, men også mange andre bådtyper: Motorbåde, Juniorbåde, Joller (40 Finnjoller til De Olympiske Lege i Helsinki i 1959) 5,5 Meter, Svaler, nordiske krydsere, LA cruisere, Knarr'er, BB10 Meter og Soling'er. De byggede dog flest Drager: 325 i træ. Først blev de bygget i fyrretræ og senere i mahogni.

I 1971-72 udarbejdede Børge reglerne for at bygge en drage i glasfiber med samme vægt og vægtfordeling som en drage af træ. Fra 1969 arbejdede Børges sønner Ole og Anders sammen med ham på værftet, og i 1982 blev de ejere af virksomheden. Siden 1972 har de bygget Drager, Soling'er og BB10 Meter'e i glasfiber. Som noget nyt bygger de nu Ynglinge, den nye OL-båd; og ydermere bygger de igen Drager af træ ved Børresens gård, denne gang er det dog den koldstøbte udgave.