Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

Nordisk Krydser

Sidst i 1920erne var der kommet mange nye klassebåde. Den populære 6mR-båd var blevet for dyr at bygge, og en Nordisk Krydser kunne bygges for ca. det halve af en 6mR.

I 1929 tog en gruppe danske sejlere kontakt til sejlere i Gøteborg og konstruktør Gustav Estlander.
Her fik de støtte til forslaget om en Nordisk registreret Klasse, og Estlander tegnede et forslag, som han for nemheds skyld kaldte en Nordisk Krydser. A.C.L. Nielsen og Arnold Jensen bestilte straks to Nordiske Krydsere, og i løbet af året kom en tredje dansk båd til.
Klassereglerne blev ret stramme og fastsatte bl.a. at længden plus kvadratroden af sejlarealet indsat i en formel skulle give 5½ meter- det understregede samtidig, at klassen lå lige under 6-meteren.

En Nordisk Krydser er en kutter med ruf, ca. 10,5 meter med overhæng.

Klassen blev antaget K.D.Y. og G.K.S.S. Der er bygget til klassen i Danmark og Sverige.

Den periode, der er bygget flest Nordiske Krydsere i, er fra 1945 til 1950, hvor der i alt blev bygget 24 Nordiske Krydsere. De fleste er tegnet af Robert Jensen. Den sidste danske Nordiske Krydser er fra 1962.

I alt er der bygget ca. 50 Nordiske Krydsere i Danmark og ca. 70 i Sverige.

I 2016 er klassen er stadig aktiv i Sverige, i Danmark er der 10- 15 aktive både, en del både er solgt til Tyskland og nogle få til USA.