Byggested: Norge

Gl. Sussi`s historie som vi kender den.

Jeg stiftede 1. gang bekendtskab med båden i 1974, det var i Frederiksværk havn og den hed Sussi - Fr.værk. Det var mine eks svigerforældre der havde båden. De havde købt den året før i 1973 i Frederikssund. Det var et dødsbo og der fulgte ikke rigtig nogle oplysninger med. Den hed Sessan på det tidspunkt og de fik af vide at den var bygget i Norge i 1958. Fra Furholm - Ingen papirer fulgte med heller.

Men Ken og jeg har så fundet ud af at det er skibskonstuktørens navn der er Richard Furuholmen og at han var meget anerkendt i Norge og inden sin død fik kongens fortjenstmedalje. Han har tegnet omkring 2000 forskellige bådtyper og var kendt for de flotte linier.

Vi har kigget på Furuholmen yactklubs hjemmeside og kan tydeligt se at Gl. Sussi er i 'familie' med disse både. Specielt en båd der hedder Poseidon som de kalder for en salonbåd minder meget om vores. Gl. Sussi havde også halv kaleche over styrhuset indtil det nye faste styrhus blev lavet ca. midt i 90èrne.

Min eksmand og jeg overtog båden da min svigerfar døde. Vi sejlede mest småture på fjordene her i området, Roskilde og Issefjorden.

Undervejs var vi ved at opgive den da der jævnligt var flere større reparationer. Vand sev ned under dækket m.m. og meget skulle skiftes p.g.a. råd.

Heldigvis fik vi kontakt til en gammel pensioneret bådbygger som havde lyst til at reparere på det gode skib. Så vi alligevel kunne vi bevare det.

Min eksmand har støvallergi og det blev værre så han tilsidst ikke kunne slibe den mindste smule på båden men måtte opgive den.

Han solgte den til en kammerat og der var igen en større reparation i vente. Ingen havde imidlertid mod på at gå i gang med dette, kun lidt af det blev ordnet. Heldigvis var den gamle dame sat ind i en hal og stod så her i over 10 år og blev mere og mere trist at se på.

I Juli 09 var min nuværende mand og jeg så en tur forbi hallen og se på 'sagen' og uden at vi havde talt om det på forhånd var vi blevet bådejere da vi tog derfra. Jeg blev igen forelsket i det gamle skib og min mand der er en dygtig bygningssnedker havde mod på at gå i gang med en renovering selv om han ikke før har arbejdet med både, eller sejlet ret meget.

Det blev et fælles projekt de næste 9 måneder hvor Ken heldigvis var arbejdsfri og jeg brugte alle fridage på at friske op indvendigt, slibe, male og lakere.

Vi knoklede virkelig men nød det da vi hurtigt kunne se resultater.

Den 8. Maj var vi klar til søsætning hvilket gik over al forventning uden ret meget vand indenbords. Og den gamle motor gik som en drøm efter ca. 13 år på land.

Min eksmand er ovenud lykkelig for at se det flotte resultat og at vi har bevaret sjælen i skibet stadigvæk. Hun er så flot som aldrig før og der har været så mange roser fra personer der kender båden fra tidligere.

Mine drenge synes også det er rigtig godt at komme med ud sejle igen nu som voksne, da de var med før i tiden inden de kunne gå.

Der er næsten altid en positiv bemærkning i de forskellige havne hvor vi jo skiller os ud fra alle ?plastikbådene?.

Vi tog til søfartsmuseet i Oslo i foråret 11 og har til vores store glæde fundet en tegning som vi har fået kopi af.

Vi fik af formanden for Furuholmens Yachtklub af vide at alle tegninger var overgivet til museet og vi kunne søge der. Og så brevvekslede vi med museet og sendte mål og billeder. Vi fik så af vide at der var fundet nogle tegninger som vi kunne komme og kigge på.

Vi fandt en linjetegning af 37 fods krydser fra 1956 som er præcis Gl. Sussi`s mål af skroget.

Vi så en masse gamle billeder og fandt også ud af at båden er bestilt og indretningen er individuel og meget forskellig. Så måske findes der kun denne ene magen til vores.

Det var spændende at kigge i de gamle arkiver.

2015 er vores 6. sejlsæson med Gl. Sussi, efter at vi i 2009 overtog båden i en sørgelig forfatning. Hun havde i 13 år stået i en hal, og var blevet opgivet p.g.a. et kæmpe renoveringsprojekt. Båden har været i Frederiksværk siden 1973 hvor Marians daværende svigerforældre havde den. Vi har gravet i historien og også været i Oslo og finde originale skrogtegninger. Båden er bygget i Norge i 1947. Konstruktør er Richard Furuholmen, en meget anerkendt norsk skibskonstruktør. Vi har sporet båden, som tidligere hed Sessan til at være hjemmehørende i Odense i 60'erne. Men ellers ved vi ikke hvornår den kom til Danmark. Det er en lang historie om båden i Marians families eje men hendes eksmand opgav båden p.g.a. støvallergi og endnu et større renoveringsarbejde.

Men nu er vi bare så stolte og glade for at det gamle skib er vakt til live igen. Det har været alt sliddet værd, så meget. Det er vores fælles projekt og vores 2. hjem. Vi er selvfølgelig også meget stolte og glade, for den anerkendelse vi fik ved DFÆL sommerstævnet i 2013, hvor vi modtog vandrepokalen skruen for flot bevarelse.

(Ken og Marian Gl. Sussi Fr. værk.)