DFÆL Fartøjsregister

DFÆLs fartøjsregister indeholder fartøjer fra hele norden, men primært fra Danmark. Fartøjerne vedligeholdes af brugerne og er således et levende register. Mange af fartøjerne findes ikke længere, andre fartøjer er solgt til udlandet. Men vi fastholder de enkelte fartøjer for at sikre deres eksistens for fremtiden. For at blive optaget i registeret, skal fartøjet opfylde DFÆLs formål: Fartøjsregisteret optager traditionelt bygget lystfartøjer i massivt træ og konstrueret før 1966.

Havkrydser

Robust, sødygtigt sejlfartøj med tilstrækkeligt og sikkert udstyr til sejlads på åbent hav. Mange både er blevet kaldt havkrydsere uden dog at leve op til denne definition.

Nordisk Krydser

Sidst i 1920erne var der kommet mange nye klassebåde. Den populære 6mR-båd var blevet for dyr at bygge, og en Nordisk Krydser kunne bygges for ca. det halve af en 6mR.

I 1929 tog en gruppe danske sejlere kontakt til sejlere i Gøteborg og konstruktør Gustav Estlander.
Her fik de støtte til forslaget om en Nordisk registreret Klasse, og Estlander tegnede et forslag, som han for nemheds skyld kaldte en Nordisk Krydser. A.C.L. Nielsen og Arnold Jensen bestilte straks to Nordiske Krydsere, og i løbet af året kom en tredje dansk båd til.
Klassereglerne blev ret stramme og fastsatte bl.a. at længden plus kvadratroden af sejlarealet indsat i en formel skulle give 5½ meter- det understregede samtidig, at klassen lå lige under 6-meteren.

En Nordisk Krydser er en kutter med ruf, ca. 10,5 meter med overhæng.

Klassen blev antaget K.D.Y. og G.K.S.S. Der er bygget til klassen i Danmark og Sverige.

Den periode, der er bygget flest Nordiske Krydsere i, er fra 1945 til 1950, hvor der i alt blev bygget 24 Nordiske Krydsere. De fleste er tegnet af Robert Jensen. Den sidste danske Nordiske Krydser er fra 1962.

I alt er der bygget ca. 50 Nordiske Krydsere i Danmark og ca. 70 i Sverige.

I 2016 er klassen er stadig aktiv i Sverige, i Danmark er der 10- 15 aktive både, en del både er solgt til Tyskland og nogle få til USA.