Kendingsbog, 1937

Kendingsbog for Danske Lystfartøjer blev udgivet i 1937 af Albert Larsen fra Ærøskøbing. Registeret indeholder ca 2.500 fartøjer og er det første register af sin art. I samarbejde med Danmarks Museum for Lystsejlads (DMfL) og Svendborg museum, fik DFÆL hele registeret digitaliseret i 2016-17. I 2025 overtog DFÆL og DMfL vedligeholdelsen af registeret. Vi betragter registeret som et historisk register og data vil derfor kun blive rettet, hvis der er tale om egentlig fejl i digitaliseringen.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

SSA

SSA Sydskandinavisk Klassebåd A

Bestemmelserne for SSA klassen og SSB blev besluttet på Sejlerdagen i 1922. Begge klasser var tænkt som en fælles klasse for danske og sydsvenske sejlere

SSA skulle have været en kutter med åben cockpit, hvor nogle dog ret hurtigt fik tilføjet ruf. Sejlplanet var oprindelit en lav bermudarig, men en del SSA-både blev rigget om til høj rig.

Den første båd, Helge III, blev konstrueret af Mogens Hessing.
Konstruktøren Ole Sperling viste interesse for klassen med 4 byggede både.
Med konstruktører som Berg, Dahlstrøm, Witt, V. Hansen, Jens Svendsen og Henry Rasmussen må det siges at mange af tyvernes konstruktøren har interesseret sig SSA-bådene.  

Den første båd blev bygget i 1923 og den sidste i 1931, I Sverige slog SSA ikke an. SSA må derfor betragtes som ren dansk.

Klassen gjorde sig godt på kapsejladsbanerne efter NL og blev af nogen betragtet som en målberøver

I dag er der ikke mange tilbage i Danmark. 3-4 er kommet til udlandet, heraf  en enkelt  i Frankrig