DFÆL Fartøjsregister

DFÆLs fartøjsregister indeholder fartøjer fra hele norden, men primært fra Danmark. Fartøjerne vedligeholdes af brugerne og er således et levende register. Mange af fartøjerne findes ikke længere, andre fartøjer er solgt til udlandet. Men vi fastholder de enkelte fartøjer for at sikre deres eksistens for fremtiden. For at blive optaget i registeret, skal fartøjet opfylde DFÆLs formål: Fartøjsregisteret optager traditionelt bygget lystfartøjer i massivt træ og konstrueret før 1966.

Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

W-båd

W-båden blev til på initiativ af en kreds af sejlere fra Kongelig Dansk Yachtklub. De mente Dragen havde vise mangler ønskede en båd, der sejlede med spiler.

I 1936 blev der bygget 8 W-Både, og to år senere kom 7 mere til, efter at båden havde vist sin berettigelse.
Først hed båden en 25m2 entypebåd, men fik hurtigt klassebetegnelsen W-Båd efter konstruktøren navn.
W-båden viste sig hurtig og våd, onde tunger sagde at W stod for dobbelt våd.

W-båden er en kutter med høj Bermudarig.

Efter 10 meget aktive år i Københavnsområdet, begyndte interessen for klassen som entypebåd ebbe ud, og båden blev i stort tal solgt til provinsen, hvor de var kendt for deres evner på kapsejladsbanen efter NL.

I 70erne var der en gruppe af W-Bådene i Holbæk området.
I forbindelse med klassens 50 års jubilæum i 1986 byggede Jørgen Nevermann i Nykøbing Sjælland W-båd nr. 16
I de seneste år har der været en lille gruppe i Frederikshavn.
I dag er der enkelte tilbage, de fleste er blevet beklædt med glasfiber

Ernest Wedell-Wedellsborg, Rungsted, Danmark

Ernst Gustav baron Wedell-Wedellsborg født 5. februar 1901 i København, død 24. november 1983 sammesteds; var en dansk arkitekt og yachtkonstruktør, far til Ebbe Wedell-Wedellsborg.

Han var søn af oberst og kammerherre Gustav Wedell-Wedellsborg og dennes anden hustru Olga Vett, som var datter af grosserer Emil Vett og arving til Magasin du Nord Th. Wessel & Vett;. Fra 1942 sad Ernst Wedell-Wedellsborg i bestyrelsen for Th. Wessel & Vett.

Wedell-Wedellsborg var medlem af Kongelig Dansk Yachtklub og blev en kendt konstruktør af yachter. Han tegnede to 6-meter-både, hvoraf den første i 1936 blev udstillet i Forum. En kreds af medlemmer af Kongelig Dansk Yachtklub bestilte i 1935 tegningerne til en ny konstruktion, som blev hans mest udbredte. Konstruktionen blev bestilt som en entypebåd, og Wedell-Wedellsborg kaldte den W-Baaden efter sit efternavn. 1936-37 tegnede han kong Christian X's nye yacht Rita VI og havde en række opgaver for andre velbeslåede og kendte kunder.

Wedell-Wedellsborg slog sig senere ned på Thurø, hvor han designede bl.a. nogle 5,5-meter-både. Hans sidste større opgave var den 60-fods Niravana, som værftsejer Aage Walsted i 1962 søsatte.

Viggo Hansen Bådebyggeri, Kastrup, Danmark

Viggo Hansen overtog i 1919 sin fars bådebyggeri. Det lå på Søvangs Alle, senere Skovmarken i Kastrup, så nybygningerne blev transporteret over land ned til havnen. Her godt inde på land blev Aage Utzons første spidsgatter bygget. Senere også øvelsesbåde til såvel Øresunds Sejlklub Frem som Sejlforeningen Enigheden.

I 1929 overtog Viggo Hansen mester Svendsens gamle værft på Kastrup havn, hvor han fik etableret en ophalerbedding. Her blev flere af tidens Drager søsat fra, i lighed med adskillige klassespidsgattere og 4 Nordiske Krydsere fra Robert Jensens hånd.

Viggo Hansen var selv sejler og byggede fire både til sig selv, alle med navnet Res. Den sidste, Res IV, var en W-båd. Endvidere blev det til flere motorbåde og 500 kvadratsfods havkrydseren Chubasco.

Værftet blev videreført af Knud Heller og eksisterer i dag som Hellers Yachtværft.