Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

8 m R

Omkring år 1900 manglede der en international måleregel, de daværende måleregler slog ikke til.

I 1906 tog englænderne initiativet til en konference i London, hvor International Yacht Racing Union (IYRU) blev dannet. Her fik man styr på kapsejladsreglerne og udviklede en måleregel, International Måleregel, senere kaldet International Meter-R regel, R for Rating. Det besluttedes at inddele bådene i klasser efter rating, 25m, 19m, 15, 12m, 8m, 7m, 6m, og 5m.
Senere blev R tilføjet inddelingen.

Reglen udløb i 1917, og på grund af 1 verdenskrig blev den ikke forlænget.
I Skandinavien vedtog man en afløser for R-reglen, S-reglen, S for skandinavisk.

I 1919 blev R-reglen modificeret med S-reglen som grundlag, det vedtoges at bygge til 6, 8, 10, 12, 14, 17, og 20mR.  En del af de både, der var bygget efter den første R-regel og S-reglen, blev målt om til den ”nye” R-regel.

I Danmark blev der især bygget til reglen de første år, ellers er mange importeret. Der findes stadig enkelte sejlende i Danmark.

Klassen er stadig aktiv i udlandet.

I alt er der bygget ca. 500 og ca. 177 er bevaret (2017).

Anker og Jensen A/S, Asker, Norge

Ved indgangen til det 20. århundrede havde Jensens Bådebyggeri i Vollen i Asker allerede et godt ry. I 1905 gik Christian Jensen i kompagniskab med Johan Anker under navnet Anker & Jensens Båtbyggeri, med Anker som daglig leder, mens den håndværksmæssige del af arbejdet hovedsagelig sorterede under Christian Jensen.

I 1908 leverede Anker & Jensen 8 MeterR-båden Fram til den norske deltagelse ved De olympiske Lege. Det blev ikke til guld, men til så megen erfaring, at de nogle år senere kunne slå konkurrenter som William Fife og Max Oertz i en sejlads for 12 Metere ved Cowes.

Udlandet fik øje på værftet i Vollen, og under første verdenskrig afleverede det flere større fartøjer til norske sejlere, heriblandt polarskibet Maud til Roald Amundsen. Anker drev værftet på egen hånd fra 1915 men under det samme navn. I kriseårene første i 1920’erne overlevede værftet nogle svære år med bankens hjælp. Sidst i 20’erne kom der atter gang i produktionen bl.a. med to både til den norske konge, Norna fra 1927 og Sira fra 1937. Anker & Jensens Båtbyggeri blev nedlagt 1939, og havde til da afleveret mere end 400 både.