Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

7 m S

R-reglen udløb 1917 under 1. verdenskrig, så det var ikke muligt at forlænge den. Det havde vist sig at R-Reglen skabte nogle smalle og dybe både, med et stort sejlareal, så reglen trængte til en revision.

De Skandinaviske lande blev derfor enige om at modificer reglen, den største ændring var at bredden blev taget ud af formlen således at brede ikke mere blev straffet. Dette skulle vise sig at være succes, da S-reglen med nogle få ændringer kom til være grundlag for R-reglen at 1919. De byggede både til S-reglen kunne efterfølgende måles ind til den ”nye” R-regel.

Det vedtogs at bygge til klasserne 6, 7, 8, 10, 12, 15 og 19mS

I alt blev der registret syv 7mS i Danmark, flere sejler stadig.(2017).

Anker og Jensen A/S, Asker, Norge

Ved indgangen til det 20. århundrede havde Jensens Bådebyggeri i Vollen i Asker allerede et godt ry. I 1905 gik Christian Jensen i kompagniskab med Johan Anker under navnet Anker & Jensens Båtbyggeri, med Anker som daglig leder, mens den håndværksmæssige del af arbejdet hovedsagelig sorterede under Christian Jensen.

I 1908 leverede Anker & Jensen 8 MeterR-båden Fram til den norske deltagelse ved De olympiske Lege. Det blev ikke til guld, men til så megen erfaring, at de nogle år senere kunne slå konkurrenter som William Fife og Max Oertz i en sejlads for 12 Metere ved Cowes.

Udlandet fik øje på værftet i Vollen, og under første verdenskrig afleverede det flere større fartøjer til norske sejlere, heriblandt polarskibet Maud til Roald Amundsen. Anker drev værftet på egen hånd fra 1915 men under det samme navn. I kriseårene første i 1920’erne overlevede værftet nogle svære år med bankens hjælp. Sidst i 20’erne kom der atter gang i produktionen bl.a. med to både til den norske konge, Norna fra 1927 og Sira fra 1937. Anker & Jensens Båtbyggeri blev nedlagt 1939, og havde til da afleveret mere end 400 både.