Kutter

Oprindelig en sejlbåd med en mast der førte to-tre forsejl plus gaffelstorsejl og topsejl. Senere blev benævnelsen hæftet på slanke både, gerne med stort overhang for og agter samt agterspejl, men stadig med en mast og mere end et forsejl ( også med bermudarig). I dag benyttes ordet også i flæng, om en båd med nævnte skrogform, men som i virkeligheden er en sloop med kun et forsejl. Navnet en "fiskekutter" har rod i den engelske ligestævnede kutter der fiskede i barsk vejr ud for de engelske kyster fra slutningen af 1800 tallet. Selv om fiskerbådene fik motor, hængte navnet ved (engelsk: cutter - to cut, at skære sig gennem bølgerne).

10 m R

Omkring år 1900 manglede der en international måleregel, de daværende måleregler slog ikke til.

I 1906 tog englænderne initiativet til en konference i London, hvor International Yacht Racing Union (IYRU) blev dannet. Her fik man styr på kapsejladsreglerne og udviklede en måleregel, International Måleregel, senere kaldet International Meter-R regel, R for Rating. Det besluttedes at inddele bådene i klasser efter rating, 25m, 19m, 15, 12m, 8m, 7m, 6m, og 5m.

Senere blev R tilføjet inddelingen.

Reglen udløb i 1917, og på grund af 1 verdenskrig blev den ikke forlænget.
I Skandinavien vedtog man en afløser for R-reglen, S-reglen, S for skandinavisk.

I 1919 blev R-reglen modificeret med S-reglen som grundlag, det vedtoges at bygge til 6, 8, 10, 12, 14, 17, og 20mR.  En del af de både, der var bygget efter den første R-regel og S-reglen, blev målt om til den ”nye” R-regel.

I sær Sophus Weber gjorde sig som danske bemærket ved at bygge 3 både til klassen. Derudover blev der bygget 2-3 både i Danmark, ellers blev de fleste importeret, flere konstrueret af Johan Anker og bygget hos Anker og Jensen.

Kong Christian den 10ende sejlede flittig kapsejlads i klassen og ejede 2 10mR og en 10mS.

I alt er der bygget ca. 90 og ca. 20 er bevaret.

Nu er der ingen tilbage i Danmark (2017).