DFÆL Fartøjsregister

DFÆLs fartøjsregister indeholder fartøjer fra hele norden, men primært fra Danmark. Fartøjerne vedligeholdes af brugerne og er således et levende register. Mange af fartøjerne findes ikke længere, andre fartøjer er solgt til udlandet. Men vi fastholder de enkelte fartøjer for at sikre deres eksistens for fremtiden. For at blive optaget i registeret, skal fartøjet opfylde DFÆLs formål: Fartøjsregisteret optager traditionelt bygget lystfartøjer i massivt træ og konstrueret før 1966.

Spidsgatter

En spidsgatter er en mindre sejlbådstype, der er udviklet gennem generationer fra åbne ringdæksbåde til moderne sejlbåde bygget i glasfiber. Navnet refererer til, at båden er spids bagtil. På engelsk kaldes den "double ender" eller sharp-sterned vessel.

Spidsgatter

En spidsgatter er en mindre sejlbådstype, der er udviklet gennem generationer fra åbne ringdæksbåde til moderne sejlbåde bygget i glasfiber. Navnet refererer til, at båden er spids bagtil. På engelsk kaldes den "double ender" eller sharp-sterned vessel.

Aage Utzon, Hellebæk, Danmark

Aage Oberg Utzon 16. november 1885, Hellebæk – 1970; var en dansk skibsingeniør og far til Leif Utzon, Jørn Utzon og Erik Utzon.

Aage Utzon blev uddannet som skibsingeniør på Armstrong College For Naval Architects i Newcastle. Han ankom 1918 til Aalborg og blev ansat som driftsingeniør på A/S. P. Ph. Stuhrs Skibsværft. Han indledte sin karriere i Aalborg med at lave udkast til nye bygninger til selve produktionen. Familien boede først i en lille lejlighed i Vendelbogade. Senere flyttede de til en murermestervilla på Nørre Trandersvej i Vejgård. Verdenskonjunkturerne ændrede sig flere gange op gennem 20'erne og 30'erne, så i 1936 opsagde Aage Utzon sin stilling som direktør på Aalborg Værft for at overtage arbejdet som leder af reparationsafdelingen på Helsingør Værft.

Aage Utzon skabte sammen med Georg Berg og M.S.J. Hansen respekt inden for sit fag ved at udvikle den nøjsomt præciserede spidsgatter. De dygtige kapsejlere gik til Aage Utzon, som havde ry for at tegne de hurtigste spidsgattere, og med de dygtigste folk ved roret, skulle de selvsagt også vinde. Han var kendt for at beskrive sine både ned til den mindste detalje i sine konstruktionstegninger. I udformningen af skibene blev konstruktions- og funktionsoptimering den afgørende faktor for skibenes udseende.

Wikipedia;

Viggo Hansen Bådebyggeri, Kastrup, Danmark

Viggo Hansen overtog i 1919 sin fars bådebyggeri. Det lå på Søvangs Alle, senere Skovmarken i Kastrup, så nybygningerne blev transporteret over land ned til havnen. Her godt inde på land blev Aage Utzons første spidsgatter bygget. Senere også øvelsesbåde til såvel Øresunds Sejlklub Frem som Sejlforeningen Enigheden.

I 1929 overtog Viggo Hansen mester Svendsens gamle værft på Kastrup havn, hvor han fik etableret en ophalerbedding. Her blev flere af tidens Drager søsat fra, i lighed med adskillige klassespidsgattere og 4 Nordiske Krydsere fra Robert Jensens hånd.

Viggo Hansen var selv sejler og byggede fire både til sig selv, alle med navnet Res. Den sidste, Res IV, var en W-båd. Endvidere blev det til flere motorbåde og 500 kvadratsfods havkrydseren Chubasco.

Værftet blev videreført af Knud Heller og eksisterer i dag som Hellers Yachtværft.