Ikke logget ind                  

SSA Båden
Sydskandinavisk Klassebåd A




Fra Hvide Sejl

SSA- Både i registret

 
 
Tursejlads anno 1931 med SSA-Båden Svend VI

Denne turbeskrivelse er af Carl Mangor skrevet af efter den orignale beretning fra 1931. Datidens skriftsprog er bevaret, dog er der nænsomt tilføjet et komma her og der, ligesom enkelte skrivefejl er rettet.

Sommerens store og altoverskyggende Begivenhed, Langturen, staar snart for Døren. I de sidste par Aar har vi været mindre heldige med Vejret paa vore Ture, og vi vil derfor i Aar prøve en anden Tid end den sædvanlige og har valgt de 8 Dage mellem Søndag den 21. og søndag den 28. juni. De mange Forberedelser til Turen er i Orden: Anker og Ankergrej er efterset, staaende og løbende rig har faaet et ekstra Eftersyn, vort sædvanlige Køjetøj er blevet kompletteret med et Par Tæpper; og vore Kogegrejer, og hvad dertil hører, er gaaet efter Stykke for Stykke for at overbevise os om, at alt er med. Intet er mere ubehageligt end at opdage, at man paa Turen mangler noget baade her og der.
Vi har rigeligt med rent Undertøj med for med Sindsro at kunne se de vaade Ture i Møde. Hvad gør det, at man faar en vaad Trøje, naar blot man kan faa tørt Tøj paa, naar Forholdene bedres. Vi er ogsaa godt udrustet med Olietøj: Sydvest, Oliekappe, Oliebukser, Gummistøvler, saa der skal noget til før vi er gennemblødte. - Vi har endvidere Konserves med til 8 Dage for det Tilfælde, at vi ikke skal naa Havn paa de forskellige Etaper.
Turen foretages med vor S.S.A. Baad SVEND VI, Længde overalt 7,77 m., største Bredde 1,90 m. Sejlareal 24 m2. V medfører 2 Stel Sejl, 1 Stormfok, 1 stor Krydsfok og 1 Ballon. Af nautiske Instrumenter: Kompas, Pejlskive, Barometer, Lod, endvidere Den danske Lods, Den danske Havnelods, Skibsdagbog, Søkort over Farvandet rundt Sjælland nemlig:

Kort Nr. 251: Store Bælt
Kort Nr. 244: Smaalandsfarvandet, vestlige Del
Kort Nr. 301: Smaalandsfarvandet, østlige Del, Bøgestrøm
Kort Nr. 210: Sundet
Kort Nr. 211: Kattegat.

Alle Kort er af sidste nye Udgave. Af Lanterner medføres Ankerlanterne. Endvidere er SVEND VI ud styret med elektrisk Lys, som ved 7 Lampesteder og 1 større Kuppel oplyser Baaden fra For til Agter, ligesom der er installeret Radio, navnlig bestemt for modtagelse af Vejrmeldinger.
SVEND VI er en meget sødygtig baad, fuldstændig tæt selv i haardt Vejr. Naar vi spænder Presenning over Kockspittet og benytter vor Sejldugskahyt, som kan staa oppe under Sejlads, kan vi i høj Sø sejle med SVEND VI i dagevis, uden den tager Vand indenbords.
Besætningen: Brødr. Niels og Knud Nielsen, Medlemmer af Nyborg Sejlforening. Vi har begge bestaaet Sejlerdagens teoretiske Yachtskippereksamen.
Turen gælder i Aar: Sjælland rundt i lige Linie, et Stræk paa 230 Sømil, hvortil vi har 8 Dage. Enkelte vil maaske mene, at Turen er for lang til 8 Dage. Det kan være delvist rigtigt, men det er næsten ubegrænset, hvad man kan naa med et saa sødygtigt Skib som en Sydskandinav, og Formaalet med Langturen er for vort Vedkommende at komme ud paa de lange Stræk, at sejle, sejle og stadig sejle, - - et Ønske vi i fuldeste Maal fik opfyldt.

Lørdag, den 20' Juni 1931.
Lørdag den 20. Juni er alt klart, og Kl. 20 Aften stævner vi ud til Eventyret, der venter os derude paa vort elskede Vand. Vi har i adskillige Aar været paa Langtur, men alligevel bliver vi ved Afskeden og de sidste Afskedshilsener med Forældre og Søskende besat af denne mærkelige forventningsfulde Stemning. Hvad venter der os af godt og ondt derude. Skal det lykkes os at gennemføre turen uden uheld, eller mon vi finder vort Waterloo paa denne Tur. Dog Betænkelighederne faar ikke lov at udvikle sig i vort Sind, det er kun som Strejfskud, der blander sig mellem de forhaabningsfulde Tanker: Vi er fast besluttet paa at gennemføre Turen vellykket, og vi nærer en ubegrænset Tillid til vort glimrende lille Skib.
Vort første maal paa Turen er Skelskør, hvor vi har anmeldt Deltagelse i Klubbens Kapsejlads Søndag den 21. Juni. - Vejret er graat, Himlen overskyet, og det bliver tidligt mørkt. Fra Odden paa Slipshavn sætter vi Kursen til 3-kosten paa Egholm Flak og styrer efter Kompasset Ø. Til S. Da der ikke findes Fyr paa Sjællands Kyst ved Skelskør, maa vi hele Vejen styre efter Kompas. Vinden er NV. med en Styrke af c. 6 m.S., saa vi har en fin Løber derover. Vi gaar for Storsejlet alene, og da Vinden er næsten agterind, bærer vi fulde Sejl. Midt på Vesterrenden frisker Vinden stærkt, og da samtidigt Søen tager voldsomt til, ruller vi 6 Omgange paa Bommen. Vi gaar stadig for Storsejlet alene. Det hiver med svære Byger. Fra Egholm Flak styrer vi SØ. til Ø. I den høje Sø er det ikke nemt at holde Kursen inde paa Kompasset, og det viser sig ogsaa, at da vi naar ind under Sjællands Kyst, er vi kommet for højt Nord paa.
Efter at have taget saa god Landkending som muligt, bl.a. af Kobæk Pavillonen, vender vi og staar atter udefter. Vi er saa godt orienteret, at det næste Gang vi staar mod Land, skal lykkes os at finde Indløbet. Og ganske rigtigt. Vi rammer netop en af de yderste Koste i Rækken. Vi stryger Storsejlet ned, og staar ind for Fokken alene. Det kniber med at se fra Prik til Prik, men vi er saa nogenlunde kendt med Forholdene fra en tidligere Tur til Skelskør, saa vi finder ind uden støre vanskeligheder. Vi lægger til ved Lodsbroen, hvor vi finder vore gamle Bekendte fra Nyborg Sejlforening, D'Herrer Brdr. Egebjerg med PRESS. De er for længst gaaet til Køjs. Kl. er 23½, men i Pyjamas og Slaabrok skal de alligevel op at se, hver det er der forstyrrer Nattens Fred, og stor er deres Overraskelse, da de ser, at det er Svend VI, der i Nattens Mulm og Mørke er kommet op. - Der gaar en stærk Strøm, men vi fendrer godt af imod PRESS og gaar til Køjs.
Udsejlet Distance 16½ Sømil

Søndag, den 21' Juni 1931
Søndagen oprinder med fint Vejr. Solen straaler fra Morgenstunden og det blæser friskt af V. til N. Rigtig et Kapsejladsvejr for os. Humøret er Tip-Top. I Dag faar vi Lejlighed til at tage en Dyst på Kapsejladsbanen. Vi sender en venlig Tanke hjem til Nyborg Fjord, hvor det til Klubbens Kapsejladser næsten altid "blæser" fra 0 - 3 m, som oftest 0. Kapsejladsbanen her ved Skelskør er ideel. Selv med den friske Vind, c. 8 m.S. er der smult i Agersøsund. Desværre bestemmer Dommerkomiteen, at Banen skal omsejles i Solens Retning, hvorved vi faar Slæk paa Skøderne hele Vejen rundt, og vi faar en forøvrig ganske god Karruseltur. Hvor uinteressant en saadan Sejlads med ret Kurs fra Mærke til Mærke er, det ved sikkert enhver Sejler. Lejligheden til at faa en rigtig Sejlads ud af det er gaaet tabet.
Det trøster os dog, at vi hjemfører en 1. Præmie, navnlig mellem saa fine Konkurenter som Nordisk Toogtyver KIK og den fra Øresund importerede Sølvsluger, 22' GRACE. Vor elskværdige Lods betror os før Sejladsen, at den aldrig før er slået i Kapsejlads, forsigtigt tilføjer han ganske vist: "saaledes siges der". Naa en gang skal jo være den første.- Kl. 14 ligger vi atter fortøjet ved Lodsbroen. Vi tilbringer aftenen i Skelskør Lystskov sammen med Sejlere fra Skelskør. I det gemytlige selskab gaar Tiden hurtigt og trods alle gode Fortsætter er klokken dog 1, før vi går til køjs. Der skal startes tidligt næste morgen, og vi stiller Vækkeuret til Kl. 5.
Mandag den 22' Juni 1931 Da vi vaagner Mandag Morgen, hyler det rigtigt i Riggen, og efter at vi er kommet op, viser det sig, at det blæser en regulær Storm af V, senere drejende til Sydvest. Vindstyrken 8-10 m. og i Bygerne meget mere. Under disse forhold beslutter vi ikke at holde i søen med Svend. Op ad Dagen bliver der en væmmelig Sø ved Lodsbroen. En forbisejlende Fiskerbaad viser os den Venlighed at bugsere os til Broen under Geddehagen. Her er dejlig smult, men ligesom i den øvrige del af Fjorden gaar her en rasende Strøm. Vi sætter vort Anker som Varp, og lægger SVEND lige indenfor Strømmen, klods til Strandbredden. Det er et kedeligt Vejr. Graat og mørkt hele Dagen. Det trøstesløse i Situationen fuldbyrdes, da det begynder at regne hen paa Eftermiddagen.
Vi forslaar Tiden med at høre Radio, og vi følger spændt de meteorologiske Meldinger. Disse lover dog ikke andet end friske NV.- og V.-lige Vinde med ustadigt Vejr, saa det er ikke de bedste Udsigter for Ferievejret. Selv om Humøret er udmærket, er det dog faldet nogle Grader. Det er et Hundeliv at tilbringe en hel Dag paa det samme Sted, naar man kun er opfyldt af dette ene, at sejle. Det er med bekymrede Miner, at vi indfører i vor Skibsdagbog, at Skibets Sted er det samme som Aftenen før, og at den udsejlede Distance er 0 - nul - Sømil. Kort før Aften stikker Skelskørbaaden VIOLA i Søen. Med en ganske lille Stormfok og det meste af Storsejlet paa Bommen, har den alligevel vanskeligt ved at klare sig, og den gaar da ogsaa til Ankers under Agersø. Vi gaar tidligt til Køjs. Det gælder om at være frisk i morgen, hvis Vejrguderne alligevel skulde narre Vejrmagisteren.

Tirsdag den 23' Juni 1931.
Tirsdag Morgen er Vejret ikke en hel del bedre, men vi beslutter dog at holde i Søen trods alt. Vinden er VNV. Vi gør SVEND søklar, sætter Stormfokken og ruller 7 Omgange på Bommen og staar saa Kl. 9½ Skelskør Rhed ud. Vi runder 2-kosten paa Tærskelen og styrer mod Kosten paa Ørnehoved. For at have et bestemt affarende Sted at sætte vor Kompaskurs efter, passerer vi tæt forbi 1-kosten paa Østerhoved Flak. Herfra sætter vi Kursen ud i SØ. ½ Ø. efter Knudshoved. Farten er c. 4 Sømil. For at kontrollere Rigtigheden af vort Kompas tager vi Kl. 11½ en Krydspejling af Kosten paa Helleholm Flak og Møllen oppe bag Havnen paa Agersø. Det pejlede Sted og det gissede Sted falder fuldt ud sammen.
Vinden er nu flovet af og vi ruller derfor ud til fulde Sejl, og i herligt Solskin stryger vi mod Knudshoved. Kl. 12 ¼ faar vi Vejrø i Sigte om Styrbord, og Kl. 12 ¾ Fæmø og Knudshoved. Fæmø pejles i Syd til Øst og Knudshoved ret for i Sydost til Øst. Kosten paa Knudshoved Rev passeres Kl. 14½. Det flover mere og mere og i den ret høje Sø ruller SVEND meget og Bommen slaar haardt i Skødet. Ude Sønder ser vi en Sekser; den staar skiftevis paa Næse og Hale og minder betænkeligt om en Gyngehest i skarpt Trav. - Vi passerer gennem Jernbanebroen ved Masnedø Kl. 18, efter vi har krydset frem og tilbage foran den i c. 1 time, før det passer D'Herrer at lukke Broen op til Trods for, at vi fører det reglementære Signal i riggen.
Efterhaanden som solen gaar i Bjerge, tager den vinden med sig, og for en ganske fin Brise driver vi i den herlige sommeraften langsomt gennem nogle af Danmarks skønneste Egne, igennem Masnedsund og Ny Farvand. Opmærksomt følger vi Kostene paa Kortet og streger dem af efterhaanden, som vi passerer dem. Kl. c. 20 passerer vi vort "Kap det gode Haab", Sjællands Sydspids, Stammenakke. Stensby Skov gaar helt ned til vandet. I Skovbrynet ligger maleriske Villaer. I Syd Farø, Bogø og Tærø. Alt her er saa smukt, at vore Tanker føres til et vidunderligt Maleri, skabt af en Mesters Haand. Efterhaanden dør Vinden helt af. Alt aander Fred og Fordragelighed. Det er Sct. Hans Aften. Rundt om begynder Baal ved Baal at flamme mod Himlen. For Strømmen driver vi langsomt videre, betaget af Aftenens Skønhed. Tusmørket sænker sig og synes at forhøje Aftenens Kogleri.
Kl. 22 gaar vi til Ankers paa Nordre Stenkar ud for Anløbsbroen ved Petersværft. Egnens Børn og Ungdom har her lavet et mægtigt Baal og synger i Kreds om det alle de gamle Midsommerviser. Ikke ved chauvinistiske Taler i lumre Lokaler, men i en saadan Aften i en saadan Nat vokser Kærligheden til vort Land., vort elskede gamle Danmark. - De mange skønne Barnestemmer lyder ud til os den ganske Aften. Betaget maa vi give vore stemninger Luft, og vi griber begge Pen og Papir. Det bliver til sidelange Breve til vore Kære derhjemme. Vi havde gerne nydt hele Nattens skælmeri, til Solen atter stiger paa Himlen; men vi maa tænke paa morgendagen. Ankerlanternen sættes, og vi giver os hen i Morfeus's Arme.
Udsejlet Distance 37 Sømil.

Onsdag, den 24' Juni 1931
Onsdag Morgen er vi atter tidlig paa Færde. Vi regner med at naa Dragør i Dag. Lige saa godt som Vejret var i Gaar Eftermiddag, lige saa daarligt er det i Dag. Det smaaregner. Kl. 7 sætter vi Sejl, og for østlig Vind gaar vi ind til Kallehave Havn for at aflevere Breve. En Fiskehandler er ved at veje Aal op til en Kunde, og vi bliver lækkersultne efter et Par af disse dejlige Fisk. For en billig Pris køber vi de tre bedste af alle hans Aal. De skal rigtig smage os, naar vi faar dem stegt til Middag.
Vinden er imedens frisket op og er nu Nord Øst. Vi maa slaa et Slag over mod Stege By for at kunne lægge op til 2-kosten paa Stengrunden Syd for Nyord. Kl. 10 passerer vi den første af "De fire koste" ved Indløbet til Bøgestrømmen. Det falder samtidig i med Regntykning. Situationen er nærmest uhyggelig for os. Vi ligger i et af de vanskeligste Farvande herhjemme, med Kurs lige i Vindøjet, og vort Udsyn væsentlig formindsket af den silende Regn. Tilmed er vi ganske alene på Skuepladsen. Der plejer som Regel altid at være livlig Trafik gennem Bøgestrømmen en Morgenstund som denne; men i Dag, hvor netop vi kunne have Brug for en Vejviser, er der ingen.
Never mind - vi giver ikke op for saa lidt. Da Vinden stadig frisker ruller vi et par Omgange på Bommen og nu gaar det Slag i Slag, Kryds i Kryds op gennem Bøgestrømmen. I det disede Vejr har vi al vor opmærksomhed behov. Det gælder om at passe paa hvert Øjeblik, blot et Øjebliks vaklen, og vi tager uvægerligt Grunden. Dog, -- vi er paa vor Post og Kl. 11½ runder vi Ballonen ved Nord Øst Enden af Bøgestrømmen.
Med Stolthed tænker jeg paa de 2 Pilsnere, som jeg hermed har vundet. Sagen er nemlig den, at jeg umiddelbart før vor Tur har væddet med en gammel Skipper, om at vi ikke kunne sejle igennem Bøgestrømmen uden Grundstødning. Uligere forhold for Afgørelsen af Væddemålet end i Dag kan næppe tænkes, alt synes at være i hans Favør, og dog har han tabt. Jeg fryder mig allerede over hans skuffede Mine, og naar jeg henter Sejrens løn, vil jeg naturligvis minde ham om, at ogsaa Amatører forstaar sig saavel paa Søkort som Baad at føre.
Det er ogsaaa den eneste Opmuntring vi har hele Dagen. Regnen strømmer stadig ned. Kl 16 er vi tværs af Stevns Fyr. Da Vinden efterhaanden er skaget og svinger fra NØ. til NNØ. med en Styrke af 5 m.S. beslutter vi at staa godt til søs for om muligt, at naa Dragør Havn i næste Stræk. Vi staar omtrent over under Sverrigs Kyst. Vi sejler hele Dagen uden at have Landkending. Det er som at sejle paa et stort Ocean. De enkelte Fartøjer vi møder forsvinder snart i Regntykningen. Efter at vi har lagt an paa Kursen mod Nord, bliver vi hurtigt klar over, at vi ikke kan staa Højde med Dragør.
Vi sætter vor Kurs af paa Kortet, og vi skal træffe land mellem Køge Kro of Vejlebro Kirke. Det viser sig at holde Stik. Da vi faar Land i Sigte, er det er par Sømil nord for Mosede Havn, hvortil vi sejler for ovenpaa den anstrengende Dag at tilbringe Natten under mere betryggende Forhold, end den aabne Kyst byder os. Kl. 22½ ligger vi fortøjet i Mosede Havn. Det har været os umuligt at lave Mad i Søen, nu kommer der Gang i Kogegrejerne og snart sprutter vore dejlige Aal paa Panden.
Udenfor styrter Regnen stadig ned, medens vi gør os det hyggeligt indenbords. Som Belønning for veludført Dagsværk tager vi os et par ekstra Drammer for at sætte Liv i de valne Fingre og faa Blodet op paa den normale Temperatur og Fart. Vi lukker op for Radioen. Der er Dansemusik fra Nimb. Netop som Klokkerne paa Rådhustaarnet i København slaar 12 begynder vi vort Maaltid. Det er den mærkeligste Tid paa Døgnet, jeg endnu har spist stegt Aal, men sultne som vi er, smager det os godt, og da vi slutter, er der kun Benene tilbage af 2 Pund Aal. Det første Vers af vor Jeremiade er endt. Vi har i Dag tilbagelagt 44 Sm. Havde vi da anet, at vi skulle tilbagelægge Resten af Turen under skarpt Kryds og saa godt som ikke have en Tomme Fir paa Skøderne fra 3-Kosten paa Dragør Sandrev og til Nyborg Havn, var det ikke sikkert vi var sovet ind med en saadan Følelse af Velbehag, som vi gjorde det i Nat.
Mosede Havn udmærker sig ved 2 Ting: det er en ny solid Havn og en dyr Havn for Lystsejlere. Vi maatte betale 2 Kr. i Havneafgift for at ligge der en Nat. Det maa dog tilføjes, at vi betalte med Glæde, thi Havnefogden viste sig at være en saa elskværdig Mand, som man kun træffer det faa Steder. I den korte Tid vi laa der, gjorde han os mange Smaatjenester. -

Torsdag, den 25' Juni 1931
Vi letter fra Mosede Havn Torsdag Kl. 9½. Vinden er NNØ. 4 m.S. Vejret er klart. Kl. 10½ pejler vi Københavns Raadhustaarn i NØ. Kl. 11¼ passerer vi Lys og Fløjtetønden Syd for Sorte Rende. Vi følger spændt Radioudsendelserne fra Kastrup Lufthavn i Anledning af Flyverne Højris og Hilliges Ankomst fra deres Atlanterhavstur. Vi erfarer de forskellige Meldinger om Skibe, der har observeret Maskinen, men som alle senere bliver dementeret. Kl. 12 ¼ passerer vi 2-kosten syd for Amager i en Afstand af 1 Sømil. Herfra har vi Kryds. Kl. 12.55 pejler vi Drogden Fyrskib i SØ. til Ø. Det gaar raskt op gennem Drogden. En rasende Søndenstrøm hjælper os godt, selvom den til Gengæld sætter en nederdrægtig høj og toppet Sø. Vi gør kun ringe Fart fremad, men alligevel avancerer vi godt. Et langt stykke forude krydser en stor Topsejlsskonnert gennem Drogden. Det varer ikke længe inden vi overhaler ham. Det viser sig at være en estisk Skonnert med træ
I Kastrup Lufthavn vajer Hundrede af Flag. Spændingen er paa det højeste; mon de kække Flyvere er naaet over, eller mon de er begravet i den store Fællesgrav for saa mange tidligere Atlanterhavsflyvere? Først senere erfarer vi om deres Deres lykkelige Ankomst til Kontinentet. Vi gaar gennem Kongedybet, hvor et stort amerikansk Slagskib ARKANSAS ligger opankret. En mængde Lystbaade sværmer om Kæmpen. Enkelte af dem forsøger en Konkurrence med os Nord efter. Men det synes ikke, som om nogen af dem kan gøre os noget særligt, og en efter en falder de fra og sætter Kurs mod København.
Vi staar ufortrødent videre. Fortrinsvis søger vi det mere smulte Bagvand under Land. Det er i Eftermiddagens Løb blæst mere op, og da vi Kl. 15.40 passerer 3-Kosten ved Charlottenlund har vi 3 Omgange paa Bommen. Selv under Land staar der meget Sø. Med det Anstrøg af NØ. som er i Vinden, er der ikke Læ at faa nogen Steder, og vi kan heller ikke undgaa at komme ud i Strømmen, saa vi er Eftermiddagen og Aftenen igennem overdænget med Vand. Kl. 19.50 har vi Nivaa Teglværk Tværs. Længselsfuldt stirrer vi mod Kronborg. Efter Solnedgang er Vinden kold og skarp, saa det kunne være rart at komme i Havn. Med lidt Slæk paa Skøderne vilde det ikke tage lang Tid at tilbagelægge dette Stykke, men under Kryds tager det sin Tid Først Kl. 22 anløber vi Helsingør Havn.Vi løber op i det nordøstlige Havnebassin, hvor vi kommer i fint Selskab med 10-Meteren CAPRICHO.
Udsejlet Distance: 42 Sømil. med Krydstillæg 58 Sømil.

Fredag den 26' Juni 1931
Fredag Morgen oprinder med fint Solskin. Vi benytter Lejligheden til at lufte vort Køjetøj. Kl. 9 gaar vi fra Helsingør. Vinden er NV. med en Styrke af 3 m.S. Vi har Kryds til Gilleleje. Men herfra haaber vi ogsaa at kunne lægge væk, selv om det bliver bidevind. Kl. 10 ¾ passeres Lys og Klokkebøjen ud for Ellekilde Hage. Kl. 11½ pejles Kullen i misvisende Nord til Øst. Kl. 12 gaar Vinden til ren Vest, og vi har stadig regulær Kryds. I den flove luft gør vi ikke megen Fart. Vi ser flere Lystbaade, der kommer vesterfra og staar østerover. Vi kan ikke skjule, at det er med misundelige Blikke, vi ser paa deres udfirede Bomme.
Vi taler en Tid frem og tilbage om at anløbe Hundested Havn. Vi er egentlig trætte nok til at trænge til Hvile. Det er umuligt at sove i den sø, der staar i Kattegat. Dertil hugger og banker SVEND for meget. Men vi maa holde ud. Det er nødvendigt, at vi i Dag naar Odden Havn, og vi bereder os paa at blive i Søen det meste af Natten. Kl. 19.30 pejler vi Hesselø i NNV. og Sydspidsen af Tisvilde Hegn i ØSØ. Ved Solnedgangstid flover Vinden næsten af, dog kun for at friske kraftigt hen paa Aftenen. Vi ruller 5 Omgange paa Bommen. Det blæser gennemsnitligt 6-7 s.M. Det bliver en vaad Tur inden vi Kl. 2½ Nat naar til Odden Havn. Vi gaar paa siden af en Haj fra Hundested. Det er lys Dag inden vi faar klaret op, og der kan kun blive tid til et Par Timers Søvn.
Udsejlet Distance: 46 Sømil, med Krydstillæg 69 Sømil.

Lørdag, den 27' Juni 1931
Lørdag Morgen kommer vi i Snak med Skipperen paa den Kutter, som vi ligger ved siden af. Han er en interessant Type. Vi faar mangt og meget at vide om forholdene her, om Fiskeri osv. Med særlig Stolthed viser han os sit Skib, hvor svært og solidt det er bygget. "Den skal være næsvis derude, før vi retirerer" siger han og peger ud over Kattegat.
Da han har talt sig færdig om sit, begynder vi at tale lidt om vor Baad og om Turen. Vi fortæller ham, at vi nu har krydset i 3 Dage i Træk, og at vi i Dag haaber paa bedre lejlighed. Af Kompasset og de Vimpler, der vajer i Land, bl.a. paa Cafe Tunen, har vi en til vished grænsende Formodning om, at Vinden er gaaet i Sydvest, men vi vil alligevel høre en stedkendt Mands Mening om dens Retning, og forsigtigt spørger vi ham, om han ikke mener, vi faar vestlig Vind i Dag. Deltagende siger han: "Naar jeg skal sige min Mening, saa er Vinden allerede nu Sydvest, og der er kun Udsigt til, at den vil gaa mere sydlig". "Saa er det vist bedst, at vi stikker af saa hurtigt som muligt" er vort Svar og efter en hjertelig afsked - vi var allerede blevet fortrolige Venner - starter vi Kl. 11.
Vi har en hel Dags intensivt Arbejde for os med at naa til Refsnæs til aften. Kl. 12 runder vi den hvide Kost ved Snekkeløbet. Vejret er klart, Vindens styrke er 4 m.S. Senere frisker Vinden op til 6-7 m og vi maa atter have rullet paa Bommen. Der staar en svær Sø i Sejrø Bugten, og SVEND ligger til Tider mere under end over Vandet. Men støt fremad gaar den. Med Paapasselighed kan vi lige lægge Sejrø op. Kl. 3 ankrer vi op under Sejrø Sydspids for at spise til middag. I Odden Havn har vi købt nogle dejlige store Makreller, og de vederfares nu al jordisk Retfærdighed. Vi under os en lille Blund paa et Par Timer. Det gør godt at faa Øjnene lukket efter at have siddet i det meget Saltvand, og vi falder straks i tung Søvn.
Vækkeurets ubarmhjertige Kimen kalder os til Daad, og klokken seks tager vi Ankeret og staar paa. Søen bryder haardt ind paa Revet. Vi holder os i ærbødig Afstand, og selv om vi mister noget Højde, gaar vi dog godt udenom, c. midt mellem Kolen og Revet fra Ordrup Næse. Vinden er taget betydeligt til. Søen endnu mere, og der bliver atter et vaadt Stræk, inden vi naar ind i Bugten mellem Havnsø og Alleshave. Vi er fast besluttet paa, at hvis Vejret ikke forværrer sig, er vort næste Maal Nyborg. Her inde under Land er der forholdsvist smult, men da Vejret er blevet diset og usigtbart, tør vi ikke holde for tæt til Land, og blot et Stykke fra Kysten er der en Del Sø. Kl. 24 passerer vi Lys og Fløjtetønden paa Revsnæs.
Natten er meget mørk, vi er begge paa Vagten. Vi staar godt til Søs, men i den voldsomme Sø, gør vi ingen stor Fart. Kl. 1 lægger vi Kursen sydefter. Hvis Vinden bliver staaende konstant, skulde vi kunne naa Hindsholm et Stykke Syd for Bøgebjerg. Det gør vi ogsaa, og vi kan nu slække en ganske lille Smule paa Skøderne. Det har været en vaad Nat. Vi ligefrem længes efter en Kop stimulerende Kaffe, saa stærk som i almindelighed kun Jordemødre kan drikke den. Kl. 3 passerer vi Stavreshoved. Søvn og Træthed er næsten ved at overmande os. Vi tager os derfor skiftevis en Lur paa en times Tid, nu er Eventyret for saa vidt endt, vi er atter i gammelkendt Farvand. Kl. 6 passerer vi Knudshoved, og Kl. 7 ligger vi vel fortøjet i Slipshavn Havn. Sejlene kommer ned i en Fart, og medens Solen stiger paa Himlen, glider vi til Sovstrup.
Udsejlet Distance 68 Sømil. Krydstillæg 87 Sømil.

Turen er lykkeligt tilendebragt, vi har en hel Dag til at hvile os i, inden vi atter skal tilbage til Hverdagens Slid. Turen har været den mest interessante, vi har haft og set fra et sejlsportsmæssigt Synspunkt, den bedste. Vi har haft mange Vanskeligheder at overvinde og har haft Vind og Sø imod; men saa meget des kraftigere er vi blevet rusket ud af Hverdagslivets Trædemølle, og med fornyede Kræfter kan vi atter begynde vort Arbejde. Trods alt: "En herlig Tur".

 

Resume:

Sejltid Distance M/ Krydstillæg
Lørdag 3½ time 16½ Sømil
Søndag Kapsejlads
Mandag - -
Tirsdag 12½ 37
Onsdag 15½ 64
Torsdag 12½ 58
Fredag 18½ 69
Lørdag 20 87

82½time 331½ Sømil

Gennemsnitsfart = 4 Sømil pr. Time


Førere af SVEND VI

   

   

              
Billede af Svend VI,
tilsendt os 2011 af Ole Svanholm


 
     

Billeder af Svend VI

 

 tilsendt os af Ole Svanholm

Vi har modtaget denne rigtigt dejlige tilføjelse – fra en opmærksom læser af Artikelbasen på DFÆLs hjemmeside, Ole Svanholm:

Forleden faldt jeg over en gammel turbeskrivelse fra SSA-båden Svend VI på jeres hjemmeside. Hov, det var da navnet på min fars båd. Og sørme, det er min far, der har skrevet dagbogen - om en tur han aldrig har fortalt om. 

For det tilfælde, at du skulle synes, at det kunne være morsomt at sætte lidt kød og blod på historien, kan jeg fortælle:

Min far, Knud, blev født i 1908 og onkel Niels to år før i en fiskerfamilie i Nyborg. For at undgå det usikre liv i fiskeriet satte min bedstemor dem i lære i handel og kontor, men i  starten af 30'erne blev de (som så mange andre) arbejdsløse.

Som betaling for kost og logi kunne de så passende hjælpe bedstefar med fiskeriet. Det må have givet ganske godt, for de fik råd til at udskifte den gamle kragejolle med en rigtig "lystkutter", Svend VI.

Og der blev også tid til at sejle kapsejlads. Brdr. Nielsen blev et "frygtet" navn på kapsejladsbanerne i farvandene rundt om Fyn og langs Østjylland. Der blev virkelig gået til den. Båden stod på land hele ugen til polering, og om søndagen tog man for sig af sølvtøjet. Præmiehylden i fiskerhuset blev til en hel væg. Der var mindst 50 pokaler og andet sølvtøj, og det var sølv dengang - jeg har 5 af dem.

I 1935 giftede de sig, og for at få råd og tid til den spøg, måtte de sælge båden. 

I de følgende 20 år blev det ikke til meget sejleri for min fars vedkommende, Men så købte han (på min meget kraftige opfordring) en juniorbåd. Med den deltog vi bl.a. i en kapsejlads ved Mosede, hvor vi slog "dyrlægen", som ellers var kendt som uovervindelig. Den unge gast blev sendt op til podiet for at modtage præmien, stolt.

I 1978 havde jeg min far og min søn med som gaster på min Solus 24 på Sjælland Rundt. Som 70-årig var det ikke lige ham, der blev sendt på fordækket, men som rorgænger var han helt suveræn.

I 1959 besøgte jeg onkel Niels og tante Edith i Århus. Onkel Niels var en passioneret kunstelsker, og han havde selvfølgelig anskaffet sig den smukkeste båd. der nogensinde har flydt på vandet, en W-båd.

Den skulle vi ud og sejle en tur i. Det blev en speciel oplevelse. Onkel Niels var næsten helt blind, men det forhindrede ham ikke i at styre. Tante Edith angav kursen "lidt til højre, lidt mere, dér", jeg stillede sejlene (som han ikke kunne se) efter hans anvisning, og så gik det der ud af. Ikke en grad for højt eller for lavt!

Onkel Niels døde omkring 1975, min far i 1990.

Jeg vedhæfter et par billeder.                                                      Venlig hilsen   Ole Svanholm

 

 

 

 

 

 

 


SSA-båden Svend VI under klargøring 

 

 


Det er Knud Nielsen - Oles far - til venstre