Ikke logget ind                  
 

Linoliemaling til fribordet

(C) Simon Bordal Hansen. Teksterne må kun kopieres med forfatterens tilladelse.

 

Opskriften her er på hvid maling til fribordet. Der kan givetvis bruges andre

farvepigmenter end hvid - det ændrer ikke de øvrige ingredienser.

Der arbejdes med to malinger:

Maling til de første par strygninger (mellemstrygninger)

Maling til slutstrygningen (hvis du vil gøre det særlig indviklet...)

 

Opskrift på maling til mellemstrygninger (kan også bruges til slutstrygningen)

Ingredienser: Zinkoxid, titanoxid, linoliefernis med fungicid, koldpresset linolie med

fungicid og tørrelse (sikkativ). Det er nemt at måle forholdet mellem ingredienserne på en

køkkenvægt - cirka 200 g linolie, 600 g fernis og 30 g sikkativ til et kilo blandet pigment.

Pigmentet består af ca 30% zinkoxid og ca 70% titanoxid. Pas på med for meget zinkoxid,

det gir en meget hård og mere sprød flade. Du kan også bruge den færdige blanding, som

har et blandingsforhold på 20/80 zink/titan.

Lidt koldpresset linolie kommes i en røreskål. I olien blandes pigment. Rækkefølgen er

vigtig, ellers klumper pigmentet. Er pigmentet klumpet allerede, er det en god ide at køre

det igennem en fintmasket sigte et par gange. Brug en ske til at pressen pigmentet gennem

sien med.

Brug en elektrisk røremaskine til at blande pigment og den koldpressede olie. Tilsæt mere

pigment og evt. lidt olie, lad maskinen køre - slutresultatet bliver en tyk farvepasta.

Maskinen kan godt køre i en times tid, det bliver pastaen bare bedre af.

Bland derefter fernis og sikkativ i.

Du har i alt brugt omkring 8 dl olieblanding til 1 kg pigment.

 

Opskrift på maling til slutstrygning

Ingredienser: Zinkoxid, titanoxid, linoliefernis med fungicid, evt. standolie, tørrelse

(sikkativ).

Du bruger samme pigment som i opskriften for oven.

Forbered pigmentet på samme måde som for oven.

Du skal bruge lidt mindre fernis og til gengæld noget standolie. Fjerne 10% af fernisen og

erstat med standolie - i dette eksempel bruger du i alt 540 g fernis og 60 g standolie samt

30 g sikkativ.

 

Bland pigment og olieblanding på samme måde som for oven.

Du skal i alt blande 8 dl olie til 1 kg pigment.

Du kan sagtens nøjes med kun at bruge den maling, du blandede til de første strygninger.

Den fungerer også fint til slutstrygning. Men standolien gør malingen en lille smule mere

sej og stærk i overfladen, og det kan jo være en fordel.

 

 

 

 

(C) Simon Bordal Hansen. Teksterne må kun kopieres med forfatterens tilladelse.