Ikke logget ind                  

 

Jernmønje (i stedet for blymønje)

(C) Simon Bordal Hansen. Teksterne må kun kopieres med forfatterens tilladelse.

 

Jernmønje er en ugiftig blanding af linoliefernis og pigmentet Hæmatit, Fe203. Den har to

egenskaber, som er interessante til brug for både. Dels danner jernmønjen et vandtæt lag,

dels kan hæmatit fungere som et rustbeskyttende offerlag uden på f.eks. en jernkøl.

Jernmønje benyttes derfor til rustbeskyttelse. Dens øvrige egenskaber gør den oplagt at

bruge som bundprimer på træbåden. Den kan etablere det vandtætte lag, som man ellers

benytter primere til.

Jernmønje bør bruges senest et par uger efter blandingen, fordi pigmentet er meget tungt,

og synker til bunds i linolien. Derefter kan det være sin sag at få rørt den op i olien igen.

Derfor skal der også røres godt om i blandingen, medens der males.

Jernmønjen skal arbejdes godt ind i træet og påføres i meget tynde lag. Dette er vigtigt - er

lagene for tykke risikerer man at mønjen rynker.

 

Opskrift på jernmønje til brug under vandlinien

200 g koldpresset linolie og 800 g inoliefernis (kogt linolie). Det er ikke nødvendigt at

bruge tilsat fungicid, da der senere skal males giftig bundmalingen uden på jernmønjen.

Evt. 2-3 % sikkativ.

1 kg Hæmatit pigment.

Blandingsforhold: 1 kg oliebladning til 1 kg pigment.

Bland linoliefernis med sikkativ (pas på, at der ikke allerede er tilsat sikkativ til linolien).

Det er ikke nødvendigt at bruge sikkativ.

Hæld den koldpressede linolie op i din røreskål. Sæt røremaskinen i gang på langsom

hastighed, og tilsæt lidt efter lidt pigmentet.

Når pigment og den koldpressede olie har dannet en tyk farvepasta tilsætter du

linolifernis med sikkativ.

Lad blandingen stå og køre et stykke tid i røremaskinen, altid på laveste hastighed for ikke

at få slået luft ind i malingen.


Hvor kan man købe Hæmatit?

Jeg køber mine pigmenter hos Københavns Farvehandel i Badstuestræde. De fås måske

billigere andre steder, men forretningen har ry for at være omhyggelig med at levere

ordentlig og rene pigmenter.

 

(C) Simon Bordal Hansen. Teksterne må kun kopieres med forfatterens tilladelse.