Ikke logget ind                  


<< Tilbage


Dejligt DFÆL Stævne 2019
15. jul. 2019  Kl. 11:53:08  af: Simon Bordal Hansen

Vejret og vinden var i mod os, men vi fik alligevel tre fantastiske dage sammen





I ugerne op til årets sommerstævne, viste vejrguderne sig fra deres mest barske side. Brutal vind og mange meter høje bølger på det Kattegat, som stævnebådene skulle ud i for at komme til Frederikshavn.
Meeen, det lykkedes alligevel.
21 fartøjer samledes i den gamle fiskerihavn inde bag værfter og havneudbygning.

Træskibslauget tog godt imod os
Frederikshavns Træskibslaug med Birger i front havde sørget for alt det praktiske - og det var ikke så lidt. Den gamle fiskerihavn er nemlig ikke beregnet til lystfartøjer og gæstesejlere. Så der skulle sættes el og toiletter op. Det klarede træskibslauget, og lauget åbnede sit eget spændende værftsområde på havnen for stævnets deltagere.
Så det blev en virkelig fin oplevelse - med guidet rundtur i Frederikshavn, foredrag ved stadsarkivaren om byens udvikling til aftenkaffen, udflugt med fem motorsejlere til de betagende Hirsholmene, kapsejlads i yderst springende vind og ikke mindst en meget seriøs og grund bedømmelse af præmiesultne fartøjer. Og som kronen på værket en dejlig festmiddag med lækker mad og udsøgt harmonikamusik til aftenunderholdningen.

Francisca vandt Harpunloggen
Så blev der også delt præmier ud - og det vender vi mere detaljeret tilbage til i et kommende opslag. Men vi kan afsløre, at præmien over dem alle, Harpunloggen, i år gik til den meget smukke og velsejlende Francisca, der hører hjemme i Aalbæk nord for Frederikshavn og ejes af Brian Nielsen. Francisca vandt også den særdeles eftertragtede førstepris i Skærshamn i 2014, sådan som Klassisk Træbåd kunne fortælle i nr 121.
Vi vil gerne samle alle fotos fra stævnet, så du er velkommen til at maile dine billeder til formanden@defaele.dk
   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 16. okt. 2019 Frederikshavn Træskibslaug 10 år
» 10. okt. 2019 Referat fra bestyrelsesmøde
» 10. okt. 2019 Bladet er på vej til din postkasse
» 23. sep. 2019 To vigtige møder
» 23. sep. 2019 NU TRYKKER DE BLADET....
» 02. sep. 2019 SOMMERSTÆVNE 2020 I DIT NÆROMRÅDE?
» 01. sep. 2019 ”Undine” tilbage i sit rette element!
» 23. jul. 2019 Sommerstævne i Frederikshavns lokalavis
» 16. jul. 2019 Resultater, kapsejladsen sommerstævne 2019
» 15. jul. 2019 Dejligt DFÆL Stævne 2019
Side 1 af 33
Share |