Ikke logget ind                  


<< Tilbage


Stor interesse for historien om Victoria
05. feb. 2016  Kl. 14:31:16  af: Catja Beck-Berge

4. februar lagde FREM lokaler til Vidars fortælling om restaureringen af Victoria. Måske er  det de mange flotte artikler i ”Klassisk Træbåd” som havde affødt en større nysgerrighed, i hvert fald var der et meget stort fremmøde af nysgerrige, som gerne ville høre nærmere om det store projekt Vidar har kastet sig ud i.


Foredraget bød på en spændende fortælling om Victorias historie fra dengang og nu.

Vidar fortalte bl.a. om Matadoren Valdemar Henckel (1877-1953) som fik Victoria bygget tilbage i 1918. ”Valdemar Henckels skæbne var eventyrlig og omtumlet, uregelmæssig indtil det fantastiske…”, hed det i nekrologen i Berlingske Tidende. Nogle af disse ”eventyrlige og uregelmæssige” historier fremtvang uden tvivl et lille smil i mundvigen på de mange fremmødte.

 

Foredraget var rigt illustreret af billeder- både fra ”dengang” og tillige fra de utallige processer, som Victoria har gennemgået på værftet i Gilleleje gennem de sidste 3år. Vidar refererede i den forbindelse, til sig selv som ”lærlingen”, for den enorme renovering, er sket under kyndig vejledning af Niels Andersen, som Vidar med ærefrygt omtalte som ”en enorm kapacitet inden for meter både”.

 

Gennem hele foredraget skinnede Vidars kompromisløshed igennem. Bl.a. blev det smukke dæk skruet og proppet i overflod, hovedsageligt ud fra et æstetisk synspunkt. Også Victorias sejl er fremstillet kompromisløse efter æstetiske overvejelser om baner og håndsyede forstærkninger i læder- præcis ”som i gamle dage”. Dog er de ikke i bommuld.  

 

På trods af Vidars enorme historiske interesse for projektet, han hans tilgang dog ikke været historisk hysterisk. Hver eneste detalje og beslutning er truffet ud fra en velovervejet og fornuftig afvejning af de oprindelige og historisk korrekte detaljer og et ønske om at båden skal kunne danne rammen en nutidig families sommertogter –præcis på samme måde som Victoria gjorde for Vidars mor og morfar.    

 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 09. dec. 2017 Tag på kursus hos bådebyggeren i Løgstør
» 06. nov. 2017 Ny redaktør på jomfrusejlads
» 22. okt. 2017 Sommerstævne 2018: Nu skal du kun sove 263 gange.
» 10. okt. 2017 Ny kassemester
» 10. okt. 2017 Ny guide om ulykker til søs
» 08. okt. 2017 Nyt fartøjsregister i bogform
» 20. jul. 2017 Glade dage i Skælskør
» 09. jul. 2017 Feststemning...
» 05. jul. 2017 Velkommen til Skælskør
» 07. jun. 2017 Sommerstævne, klassemesterskab og Svip
Side 1 af 28
Share |