Ikke logget ind                  


<< Tilbage


Stor opbakning fra det lokale Helsingør.
01. jul. 2015  Kl. 16:51:06  af: Stævneudvalget

Så er det lige ved at være op over - vores sommerstævne 2015.
Det summer og bobler i ”stævnekedlen”, og der har i hele planlægningsfasen været stor opbakning fra lokalområdet. Vi tør derfor godt love at alle sejl er sat, når vi anduver Helsingør næste uge.  


Den lokale sejlklub med Michael Lohmann i spidsen, yder en enorm indsats for at alt står klappet og klart, når vi ankommer til Kulturhavnen d. 9. juli. Det er tydeligt at Helsingør sejlklub er veldrevet og har stor rutine i at organisere sejlerbegivenheder. Senest var klubben endnu engang vært for Sjælland Rundt, som Helsingør Amatør Sejlklub har arrangeret siden 1947.

Også fra havnen har der været stor opbakning fra især havnechef Benny Carlsen, der med sit mangeårige virke på havnen, har stor rutine i at modtage såvel verdens største krydstogtsskibe, Kongeskibet, som et hav af lystbåde, der i en lind strøm sejler til og fra den dynamiske havn.  

Åbningen af stævnet akkompagneres af Shantykoret, som er en del af Helsingørs Sømandsforening. Koret tæller i omegnen af 25 medlemmer og synger gamle sømandssange, primært shantysange (Shanties eller Seashanties), fra den tid skibe var af træ og søfolk af stål.

Helsingør Kommune byder ind med gratis entre til stævne deltagerne i alle dage til 3 af byens interessante museer; Værftsmuseet, Museet Skibsklarerergaarden samt Helsingør Bymuseum. Biblioteket i Kulturværftet har i disse uger fokus på lystsejlads, og topper temaet ved at udstille DFÆL plancher i de spændende lokaler, som nabo til Kulturhavnen.  

Endnu en nabo, nemlig det prisvindende, spektakulære og absolut seværdige Søfarts museum, M/S museet for søfart, har bakket op om begivenhederne og tilbyder ligeledes gratis entre i stævnedagene.  

Ja, der bliver nok af aktiviteter at tage fat på i tillæg til vores stævneprogram, som rummer vores klassiske discipliner som kapsejladser, udflugter, stumpemarked, festmiddag, bedømmelse og måling af både.

Husk at det stadig er muligt at tilmelde sig. Ønsker du bedømmelse eller måling, er deadline dog 6. juli.

Vi ønsker alle rigtig god vind på vej til sommerstævne 2015 - vi glæder os til at byde velkommen! 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 07. jun. 2017 Nyt om Sommerstævne 2017.
» 07. maj. 2017 Sommerstævne Skælskør 2017
» 07. maj. 2017 Klassisk Træbåd nr. 131 gledet af beddingen
» 27. apr. 2017 Jubilæumsudstilling på museet
» 09. apr. 2017 Folkebåden 75 år
» 06. mar. 2017 Kom til Hornbæk og hør Vidars foredrag om ”Victoria”
» 13. feb. 2017 KEEP SAILING
» 30. jan. 2017 DFÆL generalforsamling, d. 25. Februar 2017 kl. 14.00
» 16. jan. 2017 STEM PÅ VICTORIA
» 30. dec. 2016 Bogholderiet søger nye kræfter
Side 2 af 28
Share |