Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer er en sammenslutning for alle, der interesserer sig for at bevare vor flåde af veteranfartøjer.

Foreningens grundlag

I søfarts- og sejlsports nationen Danmark har vi alt for længe været forbløffende ligegyldige over for vor kulturarv, når det drejer sig om at bevare skibe og både. Der er dog i de senere år gjort store anstrengelser for i sidste øjeblik at bevare værdifulde erhvervsfartøjer for eftertiden. Her har "Træskibs Sammenslutningen" lagt et stort arbejde.

Men hele det store område, der handler om egentlige lystfartøjer, var der indtil omkring 1980 ikke mange, der havde interesse og forståelse for. Foreningens stiftelse var måske sidste chance for at gøre noget ved den manglende opbakning.

Vi skal i mange år endnu have lystfartøjer tilbage, der fortæller os om sejlsportens barndom og ungdom. Vi stod magtesløse i årene efter 2. verdenskrig, hvor utallige skønne fartøjer blev eksporteret til USA, fordi der var hurtige penge at tjene. Vi så også, hvordan både blev mishandlet med cementkøle eller hugget op.

Heldigvis ser man mange bådejeres og enkelte specialklubbers interesse og kærlige omsorg for det bevaringsværdige ældre materiel. Det er til disse sejlere, D.F.Æ.L. henvender sig. Rundt i Danmarks havne ligger der endnu mange fartøjer som er værdige til opmærksomhed, men det er på falderebet, at vi gør noget.

Vi forestillede os ved foreningens start et egentligt museum, men havde ikke dengang økonomisk mulighed for at gennemføre den ide.

Erfaringerne siden har vist at der er behov for både D.F.Æ.L. og et lystfartøjsmuseum. Det er langt det bedste, at så mange både som muligt stadig er aktive på vandet, og at den enkelte ejer er motiveret for at holde sin båd i sømands-mæssigt forsvarlig stand, men ud over det er der et stort behov for at samle effekter og oplysninger på et egentligt museum. Derfor blev i 1996 Danmark Museum for Lystsejlads oprettet på Valdemar Slot.

Mange har i årenes løb tænkt på at starte en sammenslutning af interesserede veteranbådsejlere i Danmark, men først i 1978 blev tanken til en realitet. Nogle sejlere i Kongelig Dansk Yachtclubs bestyrelse, deriblandt D.F.Æ.L`s første formand, Bent Aarre og KDY`s formand Ebbe Wedell-Wedellsborg, tog initiativet til foreningen og fik økonomisk opbakning og praktisk hjælp af KDY og af "Piraterne".