Beretninger fra afholdte sommerstævner:
Stege 2009 Til trods for det noget ustabile vejr i dagene op til DFÆLs årlige sommerstævne 9.-12. juli 2009, lykkedes det alligevel 42 både at komme frem til havnen i Stege, der dannede rammerne omkring stævnet. Enkelte valgte grundet vejret at lade båden blive hjemme, og ankom i stedet via landevejen med teltoppakning.
Stævnet var arrangeret i samarbejde med Sejlklubben Møn, som ydede en stor og vellykket indsats for at gøre dagene både festlige og behagelige for deltagerne. Fredag stod i hyggens tegn, og udover glædeligt gensyn bådene imellem samt bedømmelse og måling, så bød programmet på en hyggelig skattejagt via GPS, samt en interessant guidet byvandring, som det var stor tilslutning til, trods det efterårslignende vejr.
Lørdagen var så dagen for kapsejlads for sejlbådene, og 16 mødte til starten, som senere skulle resultere i udnævnelsen af to Danmarksmestre; nemlig 6mR Qui Qui og folkebåden Scherzo. Der blev sejlet 3 sejladser, der bestod af 2 starter inddelt i 7 løb. Udover Danmarksmestrene modtog også Can III, Neel, Tut, Skjald, Duen og Sylvig placeringspræmier i løbene.
For motorbådenes vedkommende bød lørdagen på udflugt til Nyord, godt underholdt af William Houmann, Nyord, lokal guide og historiefortæller. Lørdag aften var der traditionen tro festmiddag i det store telt, og 125 gæster overværede uddelingen af de prestigefyldte bevaringspræmier. "Harpunloggen" gik til 6mR, Oui Oui, "Skruen" blev velfortjent tildelt motorbåden "Chipper". Spidsgatterne "Skarven" og "Marita" samt ketchen Sylvig og kutteren Neel fik alle tildelt en plakette for god bevaring, og motorbåden "Sesam" imponerede dommerne med sine mange lag lak, hvilket indbragte dem en opmuntringspræmie.
Efter uddeling af kapsejladspræmier søndag morgen, blev det tid til at afslutte årets sommerstævne, og DFÆLe standeren blev strøget på behørig vis. Deltagerne kunne således vende hjemad, eller videre på sommertur, med indholdsrige dage i bagagen. Dage hvor der blev talt om vore kære gamle både, oplevet glædelige gensyn, og knyttet nye venskaber og kontakter.
Senere vil der kunne læse og ses meget mere fra sommerstævnet i bladet og på hjemmesiden. DFÆL siger tak til alle deltagerne for et godt sommerstævne og ønsker alle en forsat god sommer.
Harpunloggen Oui Oui
Skruen Chipper
Plaketter Neel Sylvig Skarven Marita
Assens 2008 Det blev et herligt sommerstævne med masser af sol, og i alt blev vi næsten 40 både.
Vejret til kapsejladsen var perfekt, og vi fik 2 ½ gode sejladser. Den halve var fra dommerbåden og ind i havnen. Det var et flot syn at se de mange både komme i havn for sejl. Resultaterne vil blive bragt i bladet og vil senere kunne ses på hjemmesiden.
Harpunloggen Carita
Skruen Trille
Plaketterne for god bevaring fik: Svea Ibi Fønix Vidar
HalvTolv, Holmen 2007 Sommerstævnet på Halv Tolv, Holmen, var en oplevelse, selvom vi af og til følte os lidt på et skråplan, gulvet i Kanonbådsskuret skrånede ned mod vandet. Vi fik god brug for skuret med den megen regn de første dage.
Desværre måtte præsentationssejladsen udføres for motor, da vejret ikke var til at sejle for sejl i Københavns Havn.
Det var første gang, at et sommerstævne foregik bag en bro, der skulle åbnes og lukkes til bestemte tider, men dette forgik eksemplarisk. Mange tak til Halv Tolv for at stille de spændende faciliteter til rådighed midt i København.
Festmiddagen havde deltagelse af 170 personer, heraf ca. 40 fra Halv Tolv.
Harpunloggen Tat
Skruen Thais
Plakette Sølve Nirvana Bombus Frivagt Lynæs jolle
Dageløkke 2006 Et dejligt sommerstævne. Det var den almindelige mening blandt deltagerne i DFÆL's sommerstævne 2006. I år var den lille langelandske havn Dageløkke valgt som træffested. Og det viste sig at være et godt valg. Med sine glimrende faciliteter og dejligt fredelige beliggenhed, dannede havnen perfekt ramme om stævnet og aktiviteterne.
Sommermøde, kapsejlads og præmiering var på dagsordenen. Sommermødet gav en god debat om bevaringsarbejdet, medens kapsejladsen måtte aflyses, fordi de fleste deltagere ikke kunne finde krydsmærket. Til gengæld bød stævnet på en vældig hyggelig festaften med god mad og uddeling af DFÆL's ærespræmie, Harpunloggen, plus fem plaketter for god bevaring.
Tovholdere for året stævne var Jørgen Heidemann og Gunnar Kristensen. De fik fortjent bifald.
Harpunloggen Nina Swell
Plakette Hugin Petita Kamma Bimo Ellida
Nykøbing Sjælland 2005 Årets Sommerstævne blev begunstiget af særdeles godt vejr, solen skinnede fra morgen til aften alle dagene. Vi var omgivet af Vikingeskibe og Knarrer, der holdt deres sommerstævne samtidig. Mange deltog i besøget på Odsherred Kulturhistoriske Museum. Kapsejladsen blev lidt kort, da vinden friskede, lige som vi skulle i gang. Harpunloggen gik til Vata, en Spidsgatter fra Kastrup, ejet af Peer Thode.
For god bevaring Di-Do III Puk, Platgatter Abelone 3, Koster 25 Marsk, Nordisk Krydser
Århus 2004 Sommerstævnet blev holdt i træskibshavnen, tæt på skov og strand. Det var et flot syn at se vore både, blandet med alle de gamle galeaser, fiskebåde og andre træskibe. Vejret var blandet, men ca. 32 af vore både var mødt frem, og alle tog det med godt humør. Kapsejladsen blev afholdt i let vind og silende regn. For første gang var morgen- og aftensmad med i stævneprisen, tak til især madmor "Erik" for det store arbejde. Alle deltagerne havde små praktiske opgaver så som opsætning af telt, rengøring af toiletter, borddækning, afrydning og lignende. Dette var også med til at ryste alle godt sammen. Festen og uddelingen af plaketter og harpunloggen blev afholdt i teltet. Tak til Træskibshavnen i Århus for et godt Sommerstævne.
Harpunloggen blev overgivet til "Runa".
For god bevaring Diana" Sloop, 1964 Tjandi Springer, 1952 Viffert 25m2 Dana-båd, 1947
Svendborg 2003 Jubilæumsstævnet blev afholdt som en del af Classic Week. Ialt var der deltagelse af ca. 220 både fra Danmark, Tyskland, Sverige, England, Norge og USA. Fra DFÆL deltog ca. 62 både. Det var et smukt syn at se ud over Svendborg havn fyldt med alt fra Juniorbåde til 12mR. Om lørdagen havde vi en flot Jubilæumsparade med deltagelse af over 100 både. Kun meget få både gennemførte Jubilæumskapsejladsen på grund af det fine vejr og næsten ingen vind, dog fik alle styret deres lyst til kapsejlads ved de andre sejladser ved Classic Week.
Harpunloggen, der blev uddelt på Valdemar Slot, gik til Aramis, en Springer ejet af Claes Eriksson og Karin Poulsen.
Middelfart 2002 Årets sommerstævne blev afholdt i den gamle havn, midt i byen. Det var et flot syn, at se bunden af havnen fyldt med vore både, man kunne gå tværs over havnen. Ca. 35 både havde fundet vej til Middelfart. Vejret var godt, og vi fik en god kapsejlads, på trods af den stærke strøm. Sjældent har rammerne om festen været smukkere end her midt i Lillebælt-Værftets værksted omgivet af træ, maskiner mm. Harpunloggen og plaketter mm. blev uddelt af Oldermanden for Smakkelauget. Tak til Lillebælt-Værftet og Middelfart for et godt Sommerstævne.
Harpunloggen blev overgivet til "Nautic" Spidsgatter 1954 ejet af Rene Nielsen , Næstved
Præstø Der er nu noget særligt ved Præstø! Hver gang DFÆL skal til Præstø, blæser det. Heldigvis kunne vejret denne gang ikke sammenlignes med vejret i 1990, da vi sidst var i Præstø. Da regnede det hele weekenden, og kapsejladsen måtte aflyses på grund af lavvandet. Denne gang kom vi ud at sejle kapsejlads i højt solskin og let vind. Til stævnet var der tilmeldt 35 deltagere, hvoraf 9 ikke nåede frem, så med de både, der kom forbi, blev vi 31 både. Mere om Præstø
Harpunloggen blev overgivet til Swell-båden "Swell" fra Præstø, ejet af Johnny Nielsen.
2000 Nyborg Sjældent har et af vore stævner ligget så centralt, næsten midt i Nyborg by. Vi var ikke begunstiget af det bedste vejr. Ca 35 havde fundet vej til Nyborg. Årsmødet blev afholdt på museumsfærgen, "Kongen". Vi fik en god kapsejlads, ud til Vestbroens anduvning og tilbage. Festmiddagen blev afholdt i et stort telt opstillet på havnepladsen.
Harpunloggen blev overgivet til "Wanda" Swell (Blue Peter) 1959, ejet af Fini Rasmussen, Nyborg
For god bevaring Aramis Springer, 1949 Monique Fantasi 32, 1965/66
1999 Nibe Nok et stævne med det bedste en dansk sommer kan give os. Ikke så mange af vore medlemmer fandt vej til Nibe, 22 ialt. Kapsejladsen dette år var lavet som en opgavesejlads, bla. blev vore evner testet med en langsplejsning. Stævnets festmiddag fik vi på Hotel Nibe lidt oppe i den hyggelige lille by. I Nibe uddelte vi for første gang den specielt indstiftede vandrepræmie for motorbåde: ”Skruen”.
Harpunloggen gik til "Neptun", 55m² Spidsgatter, 1972, ejet af Bent Okholm Hansen
Skruen gik til "Aabo", en Højsjøbåd, ejet af Aase og Steen Schou Ålborg.
For god bevaring Haabet Kragejolle, 1932 Cheri, 40m² Danabåd, 1949 Anja, Spidsgatter, 1927
1998 Assens Fremmødet til det velarrangerede sommerstævne i Assens var stærkt præget af det manglende sommervejr. 49 både var tilmeldt, men kun 28 nåede frem, heraf ovenikøbet flere ikke tilmeldte. Vi udgjorde et flot lille felt på den yderste mole. Kapsejladsen måtte afkortes på grund af manglende vind. Stævnet i Assens kunne man kalde kontrasternes stævne, for samtidig blev der afholdt kapsejlads for 49'ere.
Harpunloggen gik til "Viffert" 25m² Dana-båd, Lisbeth og Jørgen Kofoed, båden har været i familiens eje siden den blev bygget 1945-50.
For god bevaring Nina Swell, Swellbåd, 1956 Annie, Kragejolle, 1891 Josefine, 30m² Spidsgatter, 1939 Rio, Motorbåd, 1948
1997 Fåborg Tilbage i Fåborg, hvor det første sommerstævne blev afholdt i 1980. Ved denne lejlighed blev Bent Aarre udnævnt til Æresmedlem. Kapsejladsen blev afholdt i let sommervejr, det kunne vi næsten ikke klage over - jo måske for lidt vind... Festen blev holdt på Fåborg-Gelting færgen.
Harpunloggen blev overgivet til "Ambition", 7 meter S fra 1918, ejer Jens Poulsen.
For god bevaring Juvel, Nordisk Krydser, 1947 Susan, 30m² Spidsgatter, 1948 Aida, 6 meter R, 1936 Wanda, Plattgatter, 1959 Nautic, Spidsgatter, 1954 Triton, Kutter, 1938
1996 Fejø Fejø-stævnet blev velbesøgt på trods af det kølige sommervejr, heldigvis var der læ i inderhavnen på Fejø, ikke mange både deltog i kapsejladsen der startede i høj sol og frisk vind. Senere blev det mere skyet og vinden tog noget af, men det var alligevel nogle våde sejlere der entrede havnen.
Harpunloggen gik til en "Søløven", en pragtfuld 26m² M.S.J. Hansen Spidsgatter fra 1937. Den ejes af Anne og Arne Olsen
For god bevaring Typhon, 30m² Spidsgatter, 1945 Peti, Peti-sloop, 1959 Fri, 30m² Spidsgatter, 1956 Aramis, 30m² Springer, 1949 Nattoralik, Motorbåd, 1961 Runa Runa-båd, 1910
1995 Dageløkke Det blæste en del i dagene op til stævnet i Dageløkke, men alligevel blev vi ca. 60 både. Havnen var nyrenoveret, så vi fik lov til selv at være med til at bestemme placeringen af den sidste pæl. Vi fik en kapsejlads i godt vejr, et vindspring på 180º gjorde kun sejladsen mere spændende. Den gæstfrie havneejer Peter vil vi huske i mange år.
Harpunloggen blev overgivet til Pingvinen, en halvåben Berg Spidsgatter fra 1949 Ejere Kirsten og Poul Lund
For god bevaring Web", 5,5 meter, 1959 Cherie, 40m² Danabåd, 1949 Nau, 30m² Spidsgatter, 1941 Ambition, 7 meter R, 1918 Bumm, 38m² Spidsgatter, 1941 Skjold, 26m² Spidsgatter, 1934
1994 Nykøbing Falster Sejlere, sommer og solstik er overskriften på stævnet i Nykøbing. Det var et flot skue, da 30 ældre træbåde blev sendt afsted på kapsejlads, lige ud for havnen. 5 motorbåde deltog i en flot motorbåds dyst primært i inderhavnen.
Harpunloggen gik til "Kajø II" Motorbåd, 1948, ejer Jens Jensen
For god bevaring Sabrina H, Kutter, 1954 Gøsser, Nordisk Folkebåd, 1947 Joy, 26m² Spidsgatter, 1947 Amaluk, 38m² Spidsgatter, 1940 Nannie Skandinavisk 6 meter, 1966 Sif, Helsingørjolle, 1967 Skarven, 45m² Spidsgatter, 1935 Delfinen, Havørnen, Ternen Aalborgjoller
1993 Nykøbing Mors Limfjorden er i normalt dansk sommervejr et herligt farvand med fine muligheder for en vellykket sommertur. I juli 1993 satte omkring 30 både kursen mod Mors, hvor årets træffestævne fandt sted. Det var 150 års jubilæum og et perfekt tilrettelagt stævne i Nykøbing Havn, men vi måtte på grund af nordvestlig kuling i dagene før stævnet afvikle dette med kun 20 både, hvoraf de sidste to først nåede frem ved stævnets afslutning.
Harpunloggen blev overgivet til "Giga", 43m² Kutter, 1899, ejer Ib Erdland
For god bevaring Neptun, Stor Tumlertype, 1919 Elian, 38m² Spidsgatter, 1936 Gill, Nordisk Folkebåd, 1941 Viffert, 25m² Danabåd, 1949
1992 Aabenraa I flot sommervejr mødte 70 både op til et velarrangeret stævne i Aabenraa. Torsdag aften blev vi budt velkommen af Aabenraa Kommune og Aabenraa Sejlklub, herefter forløb stævnet perfekt med besøg i byen, sejlads på fjorden og hyggeligt samvær. Under afslutningsfesten opførte en række af klubbens medlemer en meget underholdende revy. Det var en god oplevelse at være gæst i det sydjyske.
Harpunloggen blev overgivet til "Ghoster", 10 meter R, 1927
For god bevaring Joane"Nordisk Krydser, 1930 Giga, 43m² Kutter, 1899 Fair Play, Nordisk Krydser, 1962 Sterna II, Spidsgatter, 1948 Pan, Spidsgatter, 1922 Gipsy, 30m² Spidsgatter, 1948 Trio, Mäler 30 Skærgårdskrydser, 1941 Ventus, Øresundskrydser, 1948 Clipper, Motorbåd, 1953
1991 Svanemøllen DFÆL var inviteret til fødselsdag i KAS som dette år rundede 100 år. Der var tilmeldt ca 100 både, som alle mødte op og deltog i stævnet under de allerbedste vejrforhold. Der blev ud over øvrige arrangementer afviklet en flot sejlads i frisk vind. Det blev en meget fin fødselsdag.
Harpunloggen blev overgivet til "Marita", Spidsgatter, 1935
For god bevaring Blix IV, Int. 5 meter, 1947 Gerda af Nykøbing, Kragejolle, 1920 Strathendrick, 7 meter R, 1913 Catjana, Kystkrydser, 1942 Cutty Sark, Kutter, 1942 Galadriel, 22m² Kutter, 1956 Bel Ami, 38m² Spidsgatter, 1936 Saga II, Spidsgatter, 1937 Havfruen, 30m² Spidsgatter, 1946 Bon Ami, Spidsgatter, 1947 Malle, Platgatter, 1959 Lea, Spidsgatter, 1938
1990 Præstø I begyndelsen af juli var vejret dette år meget barskt. Det regnede og blæste som på en kold aprildag. På trods af det dårlige vejr mødte ca. 50 både op til stævnet. Sejladsen måtte aflyses fordi vandstanden i fjorden var så lav, at selv både med mindre dybgang ikke havde vand nok under kølen.
Harpunloggen gik til "Pepita" en Spidsgattet Ketch, tegnet af G. Berg fra 1935,
For god bevaring Havfruen, 30m² Spidsgatter, 1946 Swell, Swellbåd, 1950 Anlona", Spidsgatter, 1936 Fnug, 30m² Spidsgatter, 1939 Skarven", 45m² Spidsgatter, 1935 Mira, Drage, 1932 Clipper, Motorbåd, 1953
1989 Vejle I den varmeste periode i mange år blev stævnet i Vejle afviklet med ca. 100 deltagende både. Sejladsen blev afviklet i meget let luft, men dog nok til, at Vejle fjord tog sig fantastisk ud med de mange sejl - et meget flot syn.
Harpunloggen gik til "Asakaza", 8 meter R, 1922
For god bevaring Neptun, Norsk Spidsgatter, 1919 Happy, 22m² Spidsgatter, 1938 Selma III, Motorbåd, 1953 Merlin, Int. 5 meter, 1946 Rollo, 38m² Spidsgatter, 1935 Ambition, 7 meter S, 1918 Gill, Nordisk Folkebåd, 1941 Lovise, Knarr, 1956 Mimi, 7 meter R, 1911
1988 Odense 100 både fandt vej gennem den spændende kanal ind til hjertet af den jubilerende by. Som en undtagelse blev der ikke arrangeret kapsejlads, idet dette var uladsiggørligt af geografiske årsager. Højdepunkterne var receptionen på Rådhuset og den store sejlerfest i pakhuset.
Harpunloggen blev overgivet til "Fly", 6 meter R tegnet af Johan Anker, 1926, tilhørende Niels Thomsen, København.
For god bevaring Marita, Spidsgatter, 1935 Drot, Nordisk Krydser, 1948 Konkurrent, 22m² Skærgårdskrydser, 1933 Pan II, Spidsgatter, 1937 Joane, Nordisk Krydser, 1930 Smut, Drage, 1936 Ventus, Øresundskrydser, 1948 Joy, Motorbåd, 1931-32
1987 Skælskør I betragtning af, at vi havde den dårligste sommer i mands minde, var vi dog nogenlunde heldige med, at det kun var om lørdagen det regnede. Omkring 120 både fandt vej til den kønne by, hvor vi passede fint ind i miljøet i den gamle havn. I kæmpeteltet, som en del "tvangsudskrevne" medlemmer selv havde opstillet, blev der plads til 500 sejlere. Selv om det var surt regnvejr om lørdagen, deltog næsten alle bådene i kapsejladsen.
Harpunloggen gik til "Bon Ami", en gaffelrigget Berg-Spidsgatter, bygget 1947 efter tegning fra 1923. Ejes af Søren Nielsen, Kaløvig.
For god bevaring Bonito, Spidsgatter, 1918 Telos, Fr. Sundsjolle, 1909 Tine, 15m² Spidsgatter, 1936 Ilse, 5 meter, 1947 Heto, Springer, 1949 Neptun, Tumler, 1919 Ast, 20m² Spidsgatter, 1939 Molodez, Kutter, 1936 Tollia, Motorbåd, 1958 Bumm, 38m² Spidsgatter, 1950
1986 Ebeltoft Frisk vind fra nordvest forhindrede desværre flere både i at nå frem. Flere andre dukkede dog op med nogen forsinkelse, men det må trods alt siges at det var tilfredsstillende, at vi kunne mønstre 85 både i den gamle trafikhavn. Fregatten var en flot og spændende ramme om årsmødet og middagen. Det var imponerende, at 350 personer kunne bespises på banjedækket. Kapsejladsen var måske den smukkeste, vi endnu har arrangeret. Næsten alle var med og omsejlede banen i tilpas vind, høj sol og langs smukke kyster.
Harpunloggen blev vundet af "Sindbad II, Yawl, tegnet af A. V. Lindholm i 1919, Ejere Jan T. Felt, S. Helmuth og Bodil Eje, København
For god bevaring Vidi, Spidsgatter, 1939 Jan, SSB-båd, 1934 Tjaldur, Spidsgatter, 1948 Selma III, Moterbåd, 1953 Flika, 30m² Spidsgatter, 1949 Safir, Yawl, 1959 Saga II, Spidsgatter, 1937 Piratjolle, 1966 Neptun, Spidsgatter
1985 Kerteminde Med sol , frisk blæst og en velfungerende sejlklub blev dette stævne yderst vellykket. Det var et flot syn at se de deltagende 110 både samlet ved den lange kaj i den gamle havn.
Harpunloggen blev vundet af "Vivi", en Berg spidsgatter fra 1934. Samme ejer i alle årene, Leif Olsen, Sundby.
For god bevaring Susan, Spidsgatter, 1945 Jason, Spidsgatter, 1923 Elian, 38m² Spidsgatter, 1936 Astral, 38m² Spidsgatter, 1946 Bon Ami, Spidsgatter, 1948 Dimon, SSB-båd, 1930 June, Drage, 1929 Pan II, Spidsgatter, 1937 Toto, Motorbåd
1984 Flensborg Flensborg by havde 700 års fødselsdag og havde inviteret vor flåde til at deltage. Den danske sejlklub "Flensburg Yacht Club" stod for det meste af arrangementet, hvilket blev klaret med stor dygtighed. Man kan roligt sige, at det var det flotteste stævne, vi har afholdt. Deltagerantallet satte endnu engang rekord med 115 fartøjer. Vejret startede med kulde og blæst og endte med strålende sol og mellemluft.
Harpunloggen gik til kutteren "Cam Bai" fra 1916, ejet af Knud Isager, Vejle.
For god bevaring Sindbad II, Yawl, 1919 Fri, Nordisk Krydser, 1945 Wimme, Viking, 1948 Priscilla, Kutter, 1949 Swift, Kutter, 1918 Rosa, 30m² Spidsgatter, 1936 Amaluk, 38m² Spidsgatter, 1940 Springeren, 30m² Spidsgatter, 1953 Janni, Motorbåd, 1928
1983 Stege Endnu en gang var vi heldige med vejret. Solen skinnede fra morgen til aften hver dag, og det var steghedt. Vinden var dog for let til, at kapsejladsen kunne gennemføres i sin helhed. Sidste års rekorddeltagelse blev rigeligt slået, da der blev optalt 90 fartøjer i Stege gamle havn.
Harpunloggen blev klart vundet af Johan Anker-kutteren "Mistral" fra 1918. Den har de sidste 25 år tilhørt Louis Mørk fra sejlklubben Sundet i København.
For god bevaring Snuller, 3om² Spidsgatter, 1947 Ambition, 7 meter S, 1918 Trold, Øresundskrydser, 1947 Guldfluen, 6 meter R, 1921 Nauja, Spidsgatter, 1938 Tandra III, Spidsgatter 1943 Nancie, Sana-båd, 1948 Ghoster, 10 meter R, 1927
1982 Lynæs Vejret var det flotteste i mands minde med tilpas vind. Rekordtilmelding med 68 både.
Harpunloggen blev overgivet til klassespidsgatteren "Agnete" af Bogense, tilhørende Petyer Krog og H. K. Petersen. Båden er bygget i 1935 og tegnet af M. S. J. Hansen.
For god bevaring Triton, Havkrydser, 1938 Skjoldungen, Nordisk Krydser, 1950 Neptun, 38m² Spidsgatter, 1937 Britta, Viking, 1948 Klausine; MOD, 1961 Blix IV, 5 meter, 1947 Fylla, Skolebåd, 1928 Agnete, 45m² Spidsgatter, 1938 Nordvest, 38m² Spidsgatter, 1937
1981 Hadsund Solrigt varmt vejr med svag til jævn vind. 54 tilmeldte fartøjer.
Harpunloggen blev overgivet til Runa-båden "Runi" ved Erik Olaf Holst, København. Båden er tegnet af Gerhard Rønne og søsat 1913.
For god bevaring Rebel, (Aida), 6 meter R, 1936 Spray, Frederiksundjolle, 1900 Seal, Motorbåd, 1935 Ydun, Skolebåd, 1926 Frem I, Skolebåd, 1939 Ballerina, Kutter, 1939 Karen, 26m² Spidsgatter, 1939 Ehly, 7 meter R, 1918
1980, Fåborg Vejret var hårdt med kuling og regnbyger. 94 fartøjer var tilmeldt, men på grund af det barske vejr nåede kun 54 frem. Dette første stævne bestod sin prøve og kom til at danne skole for senere stævner.
Harpunloggen gik til "Gre-Ann" ved Jørgen Struck, København. Båden er tegnet af Max Oertz i 1929
For god bevaring Draken, 7 meter S, 1918 Nina, 12 meter S, 1918 Giga, Kanalkrydser, 1899 Maj-Britt, Nordisk Krydser, 1945 Reka, Drage, 1935 Rytme, Kutter, 1931 Bjørn, 45m² Spidsgatter, 1928 Rollo, 38m² Spidsgatter, 1936 Keta, Spidsgatter, 1935 Pepita, Spidsgatter- ketch, 1936 Silvana, Spidsgatter- ketch, 1895 Mikkeline, Spidsgatter, Freja, Skolebåd, 1914
|